Skip to the content

Udendørsaktiviteter for børnene

Sommeren byder på lunere vejr og flere solskinstimer. Det er derfor også ofte den tid på året, hvor både børn og voksne tilbringer mere tid på sjove aktiviteter og udendørsleg. Det gode vejr indbyder til sjove udendørsaktiviteter i haven, på stranden, i parken eller et helt fjerde sted. Vigtigst af alt er det at finde på en masse underholdende udendørsaktiviteter, der kan holde børnene væk fra computer, ipad og playstation for en periode. 

Nedenfor har vi lavet en liste over en række sjove forslag til udendørsleg og udendørsaktiviteter, som du og dine børn kan lave sammen i haven, i parken eller på stranden om sommeren.

Sjove aktiviteter til sommerferien

Der findes masser af sjove aktiviteter og udendørslege, som I kan lave sammen i haven eller i parken. Tag et spil kroket – et spil, som både er sjovt for store og små. Spillet kan købes i de fleste legetøjsforretninger. Kroket kræver kun, at I har en jævn græsplæne, som banen kan bygges op på.

Kongespil eller Kubb er et populært spil, som hele familien vil synes er sjovt. Det er et perfekt spil til græsplænen, og banens størrelse kan ændres, alt efter hvor svært, man gerne vil have det skal være. 

KæmpeMikado er en forstørret udgave af det populære familiespil Mikado. Reglerne er således også de samme. Den eneste forskel er, at træpindene er meget større, og spillet spilles på græsplænen i stedet for på stuegulvet eller ved bordet. Spillet kan købes i legetøjsbutikker, supermarkeder, byggemarkeder mv.

Lav gør det selv-projekter med dine børn. Lav fx jeres egen drage, som I kan tage med på stranden. Spil rundbold med børnene. Rundbold er et sikkert hit. Spillet kræver dog, at der er plads til en bane af en vis størrelse, afhængig af hvor dygtige spillerne er til langskud.

Slut dagen af med at bage snobrød over havens bålsted. Måske har I allerede et bålsted i haven, ellers kan man købe flytbare bålsteder i diverse byggemarkeder.

 

Til stranden

En tur til stranden kræver ofte ikke de store forberedelser til sjove indslag, da børnene som oftest kan få masser af timer til at gå med at bade og bygge sandslotte. Men ser du selv frem til en hel dag på stranden, kan det være en god idé at have en backup-plan med, hvis timerne alligevel bliver for lange.

Rammer I en dag, hvor vinden er lidt frisk, kan I med fordel tage jeres hjemmelavede drage med til stranden og sætte den i luften.