NAPOLEON GRILLOMRÅDE

Fokus 24I5147

GRILL SELV - TAG PÅ GRILLTUR I SKOVEN

Findes der noget hyggeligere end en grill-selv-skovtur i Fårup Sommerland? Pak termotasken med pølser, kyllingebryst eller burgerbøffer og lad bare frokostpausen komme an.

 

Vi tænder grillerne for jer hver dag kl. 11:30

NAPOLEON GRILLPLADS

I Fårup Sommerland kan du både blive mættet af oplevelser og lækker, hjemmegrillet mad. På Napoleon Grillplads finder du de super moderne Napoleon Rogue 525 gasgriller – hele 16 griller står klar til, at du kan lægge mad på risten. Grillene er placeret i Napoleon grillhytterne og under små telte, så du kan grille i al slags vejr.

Napoleons Rogue 525 er ekstremt kraftfulde, men vi har indstillet dem til ca. 300 grader, som er velegnet til det meste. Grilltænger behøver du heller ikke at tænke på – de hænger på siden af grillene, klar til brug.

NÅR DET SKAL VÆRE NEMT

Maden skal være nem at gå til, når hele familien skal have noget at spise samtidig. Her kommer et par fif til at gøre grill i Fårup Sommerland til en god oplevelse.

1. KLARGØR MADEN HJEMMEFRA

Form hakkebøfferne til burgere, pensl dem med lidt olie og drys dem en BBQ rub og medbring burgerboller, salat og skiver af tomat og agurk. Du kan også med fordel lægge kyllingebryster eller koteletter i marinade aftenen inden i en lufttæt beholder, stil det på køl og tage bøtten med i termotasken. Bland salat og kartoffelsalat hjemmefra, medbring et brød til brødristen på grillen og så det er lige til at gå til.

 

2. STIL TERMOTASKEN I TRÆKVOGNEN

Når du er i Fårup Sommerland med børn, er det altid smart at have en termotaske ved hånden. Med en trækvogn, som kan medbringes hjemmefra eller lejes i parken, har du et godt sted at stille din termotaske, lægge jakker osv, mens I leger. Husk køkkenrulle, service og plasticposer til grill-turen.

(Egen grill må ikke medbringes)

BRUG FOR INSPIRATION?

I samarbejde med Backyard Living har vi udarbejdet tre forskellige grill-menuer, som du kan lade dig inspirere af, hvis du vil imponere venner og familie på jeres Fårup-udflugt.
De er PERFEKTE at lave på vores Napoleon-griller på grillpladsen - vi vil faktisk næsten love, at der er garanti for løbende mundvand.
Find de fire menuer her under!

RIBEYE BURGER

Den lækreste ribeye burger, der virkelig vil gøre parkens øvrige gæster godt misundelige!

Ribeye

 

FORBEREDELSE:

  1. Rengør grønt og evt. krydder kødet.
  2. Pak en lille urtekniv til at skære grønt og en kniv til at skære ribeye steaks. 

 

GRILLEN: 

  1. Grill dine steaks på en meget varm grill.
  2. Et godt tip er, at dine steaks skal have cirka et minut per side, per cm tyk, for at blive en lækker rød-medium. Vores ribeye steaks er ca. 2 cm tykke, og derfor skal de grilles 2 min. på hver side.
  3. Varm burgerbollerne eller flutes på brødhylden.
  4. Tag dine ribeye steaks af grillen og lad dem hvile i et par minutter inden servering.

 

ANRET:

  1. Saml din burger med dine ønskede grøntsager og favorit topping såsom ketchup, burgerdressing eller BBQ-sauce.

GRILLET BANAN MED CHOKOLADE OG SKUMFIDUSER

Alt bliver bare bedre med chokolade, og små skumfiduser - så selvfølgelig skal det med på picnic.

Ananas

 

FORBEREDELSE: 

  1. Husk at pakke skeer og en kniv til at skære bananen op.
  2. Hvis bananerne skal grilles med fyld i fra start, så husk også folie til at støtte dem, så de ikke vælter.

GRILLEN, METODE 1:

  1. For at få en jævn varme igennem bananerne, skal de hele på grillen og grilles på begge sider, indtil de er mørkebrune.
  2. Tag dem af grillen og skær dem halvt igennem.
  3. Fyld chokolade og skumfiduser i bananerne, og lad varmen langsomt smelte fyldet. Du kan også sætte dem ind i grillen igen kortvarigt.

GRILLEN, METODE 2:

  1. Lav et snit på langs af bananerne, så de kan åbnes en smule. Fyld dem med chokoladestykker og skumfiduser.
  2. Hvis bananen ikke kan ligge stabilt på grillen, kan du bruge folie til at støtte siderne eller pakke dem helt ind i det.
  3. Når fyldet er smeltet og det meste af bananerne er blevet sorte, er de færdige.

ANRET:

  1. Bananerne kan spises direkte fra skrællen eller pakkes ud og serveres på en tallerken.
  2. Tag forbi en iskiosk og køb noget softice eller nogle kugler af is.
  3. Anret bananerne og isen og nyd en dejlig grillet dessert.

    TIP! Husk at tag nogle små tallerkner og skeer med, da det ikke er fingermad.

GRÆSK SOUVLAKI

Hvis du har besøgt Grækenland, så har du garanteret smagt deres version af grillspyd kaldet souvlaki

Souvlaki Opskrift 3

MARINADEN:

  1. Kom alle ingredienserne til marinaden i en skål og rør godt rundt. Juster selv til med smagene efter behov.
  2. Fjern sener fra kødet og skær det ud i mundrette stykker på ca. 2 cm.
  3. Kom kødet op i skålen med marinaden og sørg for at arbejde marinaden godt ind i kødet.
  4. Kom husholdningsfilm over skålen og sæt den i køleskabet. Lad kødet marinere i minimum 3 timer - gerne natten over.

TZATZIKIEN:

  1. Riv agurkerne, og vend dem med salt.
  2. Lad dem trække i 5-10 min.
  3. Læg agurkerne i en sigte, og pres al væsken fra agurkerne.
  4. Rør agur­kerne sammen med græsk yoghurt, og smag til med hvidløg, olivenolie, salt og peber.
  5. Hvis du bruger grillspyd af træ, så læg dem i en skål med koldt vand i en times tid inden brug.

TILBEREDNING:

  1. Kom kødet på grillspyddene. Kom dem på grillen og grill dem i ca. 10 min. over direkte varme. Gerne over SIZZLE ZONE™ for ekstra smag. Vend dem efter behov.

 

Til servering: græske pitabrød/gyros, tomater, rødløg, agurk, og frisk mynte

FLUTES PIZZA

Flutes pizzaer kombinerer det bedste fra to verdener: de sprøde, luftige flutes og de uimodståelige pizza-smage, som vi alle elsker.

Ananas

FORBEREDELSE:

  1. Alt er nemt at pakke til picnic.
  2. Hvis I ikke vil tage en brødkniv med, så skær brødet i forvejen.

GRILLEN: 

  1. Smør ketchup eller anden sauce på brødet og fyld det derefter med valgfrie toppings. Afslut  med ost.
  2. Grill på brødhylden.

ANRET:

  1. Når osten er smeltet, kan flutes pizzaen serveres. Velbekomme.

VIL DU TAGE NAPOLEON-OPLEVELSEN I DIN BAGHAVE?

I Fårup er vi voldsomt glade for at grille, og vi presser grillerne rigtigt meget, da de står tændt i lang tid omkring 110 dage om året - og samtidig er der mange hundrede tusinde mennesker, der bruger dem hvert år.

Hvis du selv ønsker at opgradere baghavekøkkenet til en af Napoleons griller, så kan se mange flere modeller og fakta på backyardliving.dk - Her kan du også finde en masse mere inspiration til, hvordan du kan imponere naboer og familien med lækker grillmad til jeres udflugt til Fårup.

DOWNLOAD VORES APP

Vores app gør det nemmere at være gæst i parken. Du kan nemlig købe og håndtere sæsonkort samt billetter til Fårup i en app på din telefon. Derudover kan du få køtider, kort over parken og meget mere direkte på din telefon.

Prøv også...

Samlet Billede Oasen 1

Oasen

Social dining med en masse lækre livretter til hele familien.

Oasen
Loen (1)

Restaurant Loen

Lækker pizza- og pastabuffet med retter for både børn og voksne.

Restaurant Loen
Faarup 1002253387

Spisekammeret

Vælg mellem 4 forskellige restauranter i Spisekammeret; Bazaren, Burgerbar, Spisepinden eller Skovens Øko Pasta.

Spisekammeret
Faarup 1002253348 (6)

Fårup Grill

Her serveres burgere med bøffer lavet af rent oksekød, lækre burgerboller, og salaten er friskskåret og sprød. Samt lækre sandwich & salater.

Fårup Grill
2Fcq5087 1200Px

Hotdog Hytten

Hotdog Hytten tilbyder super lækre gourmet hotdogs med inspiration fra verdens lande.

Hotdog Hytten
Salat Med Kylling 2022

Hotel Fårup

Nyd et lækkert måltid enten a la carte frokost eller aftenbuffet.

Hotel Fårup
Fyrtårnet 2024 WEB 3

Fyrtårnet

I Fyrtårnet serveres der økologiske, stenovnsbagt pizza med gode råvarer.

 

Fyrtårnet