Bo på et skønt hotel i Nordjylland

Algadeogravmuseum 1200

Nordjylland byder på flere hoteller, som er nær Fårup Sommerland, hvor familiesamvær og forkælelse er i højsædet. Få et overblik over de forskellige muligheder her.

Hoteller i Nordjylland eller camping?

Vil du gerne læne dig tilbage og nyde, at du har ferie? En overnatning på hotel i Nordjylland byder på forkælelse for hele familien, hvor du hverken skal skænke madlavning eller oprydning en tanke. Det kan specielt være en fordel til dig med små børn, hvor du ikke behøver at bruge tid på de praktiske ting, men kan tilbringe tid med familien. Et hotelophold er en dyrere overnatningsmulighed end eksempelvis camping i Nordjylland og telttur, hvor man til gengæld er tættere på naturen og hinanden. Ønsker du mere plads at boltre dig på, kan du overveje, om en feriehytte eller et sommerhus i Nordjylland passer bedre til dine behov.

100616R Nnes Hotel 22

1. Strandhotellet Blokhus

Strandhotellet Blokhus klassisk ferieidyl, hvor du kan nyde dejlig mad og opleve den smukke strand. Hotellet er placeret i den hyggelig ferieby, Blokhus, der kun ligger fem kilometer fra Fårup Sommerland.

Strandhotellet ligger få hundrede meter fra de brede, hvide sandstrande og vestkysten og er det rigtige valg som badehotel for alle romantiske sjæle. Badehotellet emmer af luksus og kvalitet og her er kun 30 minutters kørsel fra Aalborg Midtby og Aalborg Lufthavn.

Hotellet er opført i 2017 med respekt for den danske klassiske badehotel-tradition og indrettet med træpaneler, lyse rum og smukke tapeter. Badehotellet byder på afslapning og overnatning til voksne – hotellet er ikke et familiehotel. Børn er velkomne, men der findes ikke børneaktiviteter på hotellet

Cykelbillede3 1200

2. Hotel Løkken Strand

Hotel Løkken Strand ligger i den populære ferieby, Løkken, hvor der er mulighed for at hygge sig på den børnevenlige strand eller opleve nogle af byens mange tilbud, restauranter og cafeer. Hotellet er placeret 15 kilometer fra Fårup Sommerland.

Hotel Løkken Strand har 16 værelser indrettet med fokus på farverne i naturen omkring hoteller. Alle værelser er udstyret med lækre produkter fra Yrolí Skincare og der er redt op med lækkert øko certificeret sengetøj. Hotel Løkken Strand er et lille familiedrevet hotel, hvor vi elsker at hygge om gæsterne og stemningen er altid rolig og uformel.

Soeparken 2

3. Hotel Søparken

Hotel Søparken ligger i Aabybro, som er tæt på Aalborg, hvor du kan shoppe, spise og opleve bylivet, når det er bedst. Hotellet ligger 18 kilometer fra Fårup Sommerland. Hotellet har en stor have med skøn udsigt over Aabybro sø. Hotel Søparken har 64 lyse og velindrettede værelser beliggende i stueplan og på første sal under hyggelige skråvægge. Mindre kæledyr er velkomne på hotellet - dog mod betaling af et mindre tillæg.

Hvis du søger hotel i Nordjylland og har brug for almindelige hotelovernatninger, romantiske weekendophold, en oplevelsesrig miniferie for hele familien eller har brug for et hotel, så er Hotel Søparken et godt og sikkert valg. Hotellets varemærke er kvalitet til fornuftige priser, hvor alle kan være med.

100616R Nnes Hotel 3

4. Rønnes Hotel

Rønnes Hotel er et hotel i Nordjylland, placeret i smukke omgivelser nær skov og strand ved Slettestrand. Rønnes Hotel har 63 rummelige, lyse dobbeltværelser, med eget bad og toilet.

Alle værelser har hårtørrer og tv med danske tv-kanaler. Hotellets værelser kan tilpasses kundens behov med ekstra opredning, samlede eller adskilte senge etc. Desuden kan alle værelser hurtigt laves til enkeltværelser, hvis det ønskes. Rønnes Hotel er et godt valg for jer, der søger et hotel i Nordjylland, der ligger tæt på Fårup Sommerland og alle de andre spændende oplevelser i Nordjylland. For børnene er der et væld af aktiviteter i nærheden som eksempelvis dyrefarm og bowling.

5. Scandic The Reef Hotel og Resort

Scandic The Reef Hotel & Resort er et hotel centralt beliggende i Nordjylland – nærmere bestemt i hjertet af Frederikshavn, hvorfra der går færger til resten af Skandinavien. Hotellet har 210 værelser inklusive to suiter med panorama udsigt.

Scandic the Reef Hotel & Resort har to spændende restauranter, Det Gule Pakhus med internationalt køkken og Restaurant Calypso, der har en familievenlig, overdådig buffet med velsmagende retter med caribisk touch. Hotellet er lige noget for børn og vandhunde – der er nemlig et Caribisk vandland på 1500 kvadratmeter med udendørs jacuzzi og grotter, vandfald, rutschebane, boblebad og inden- og udendørs vandland.

6. Helnan Phønix Hotel

Helnan Phønix Hotel er i kort køreafstand fra Fårup Sommerland og tæt på alle de spændende aktiviteter, oplevelser og seværdigheder i Nordjylland, så kan Helnan Phønix Hotel være det helt rigtige valg for dig og familien. Hotellet ligger midt i Aalborgs pulserende hjerte og er indrettet i en herskabelig og klassisk hotelstil.

Hotellets smukke elevator går til og med 4. sal, så har man svært ved trapper, er man velkommen til at spørge efter værelser på disse etager. Alle værelser er indrettet med sin helt egen charme. Beliggenheden i Aalborg betyder, at man er tæt på både naturen i Nordjylland og det sprudlende byliv. Man kan f.eks. opleve Aalborgs havnefront – den herlige oase med stemning og liv. Her finder man også moderne arkitektur, lækre restauranter og plads til at nyde livet. Udenfor byen kan man stresse af på én af de mange nærtliggende golfbaner eller besøge Lindholm Høje Museet.

Bo på hotel midt i Fårup

Hotel Udsigt 2019 Almvaerelse
Hotel Fårup Terrassem (1)
Fa Èrup 69
Hotel Reception Stemning Vaerelse 2018 2865
2R2a5689
Regnvejr 11
Fa Èrup 38
Fa Èrup 24
Hotel Reception Stemning Vaerelse 2018 2651
Img 8346
Hotel Drone Orkanen 2020 Web A 0912
Fa Èrup 39
Hotel Mad Og Lille Barn
Hotel Faaraar 2020 Tryk 4638

 

Hvis du er på udkig efter familiehoteller i Nordjylland, er det en oplagt mulighed at bo på det 4-stjernede Hotel Fårup, hvor I får fri entré til parken inkluderet i prisen. Hotel Fårup ligger i Fårup Sommerland og er et familiehotel, hvor skovtemaet er trukket helt med ind på værelserne. Alle værelser på Hotel Fårup er børnevenlige og lægger op til leg og hygge i ren skovstemning. Hotellet er endda kåret til Danmarks 4. bedste hotel af TripAdvisor i 2019. Når du bor på Hotel Fårup, er billetterne til parken inkluderet i opholdet. Hotelgæster skal derfor ikke booke billetter særskilt. Som gæst på Hotel Fårup får du nogle helt særlige fordele:

 

  • Som gæst på Hotel Fårup får du nogle særlige fordele. Du får:
  • Stor morgenmadsbuffet inkluderet i prisen
  • Fri adgang Orkanen, Falken, Egerntårnet, og Pindsvinet en halv time før parken åbner
  • Lækre, sjove, børnevenlige temaværelser 
  • Mulighed for at vågn op midt i parken 
  • Masser af sjove aktiviteter om aftenen
  • Adgang til Golf Øen om aftenen

Læs mere om fordelene ved at bo i Fårup Sommerland

Oversigt over faciliteter på hotellerne

Hoteller Tæt ved stranden Nær natur Restaurant Spa Grøn oplevelse
Strandhotellet Blokhus JA NEJ JA JA NEJ
Hotel Løkken Strand JA NEJ JA NEJ NEJ
Hotel Søparken NEJ JA JA NEJ NEJ
Rønnes Hotel JA JA JA NEJ NEJ
Scandic The Reef Hotel og Resort NEJ NEJ JA JA JA
Helnan Phønix Hotel NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ
Color Hotel Skagen NEJ JA JA JA JA
Ruths Hotel JA JA JA JA NEJ
Hotel Viking Aqua Spa & Wellness JA NEJ JA JA JA
Rold Storkro NEJ JA JA JA JA
Hotel Fårup NEJ JA JA NEJ NEJ

 

Hvad er forskellen på et hotel og et motel?

Ordet motel kommer fra en sammensætning af ordene motor og hotel. Moteller ligger nemlig ofte placeret nær motorveje, hvor hoteller ligger inde i byerne. Moteller har færre faciliteter, men er til gengæld også billigere at overnatte på. Udover disse er forskellen på et motel og hotel meget minimal.

 

Hvor gammel skal man være for at booke et hotelværelse?

For at booke et hotelværelse i Nordjylland eller andre steder i Danmark skal man i de fleste tilfælde være over 18 år.
Hvis en person under 18 år skal bo på hotel alene, kan det på nogle hoteller lade sig gøre, at en forældre/værge booker hotellet og derved er den der står til ansvar for værelset.

Det er også muligt at personer under 18 år ikke har adgang til alle et hotels faciliteter, dette oplyser det enkelte hotel ofte mere om.