Loekken Badehuse 1200

Billig ferie med børn i Nordjylland

En billig familieferie handler mest om at vælge de rigtige overnatnings- og aktivitetsformer. Nordjylland har flere gratis eller lavprisaktiviteter, og shelterovernatning kan reducere overnatningsudgiften markant.

Sidst opdateret: 30. juli 2026

Billig overnatning

Shelter og teltpladser: Flere steder i Nordjylland kan I slå telt op eller overnatte i shelter uden betaling. Naturstyrelsen har en oversigt over teltpladser og shelters, som er relevant at tjekke før afgang.

Det behøver ikke koste mange penge for at få følelsen af fuldstændig fri sommerferie i Danmark. En hyggelig og fuldstændig gratis ferieaktivitet er at drage ud i naturen og overnatte i det fri. Denne ferieform er sjov og spændende for alle aldre. I Danmarks 275 statsskove kan man ganske gratis slå et telt op, og hvis det bliver for primitivt, kan I overnatte i et shelter. Sørg gerne for at booke shelter på forhånd for at være sikker på, at der er et ledigt. De danske shelterpladser er et tilbud til alle og biler, campingvogne, autocampers, motorcykler eller knallerter har ikke adgang til pladserne. Pladserne er sparsomt indrettede, men næsten alle har bålplads og adgang til toilet og bad i nærheden.

Prøv f.eks. shelters i:

  • Lindholm Fjordpark, som er rig på både plante- og dyreliv. Kombiner overnatningen med en kanotur eller sejl i kajak på Lindholm Å. Pladsen er udstyret med én shelter, som kan rumme 8 personer. Området byder på både skov, poppelhegn, urter og buske og den sjældne Kødfarvet Gøgeurt,. Der er også mulighed for at få øje på tårnfalke og mosehornugler.
  • Lunken, som er en del af Søheden Skovkompleks, 18 km øst for Brønderslev og den nordligste del af Jyske Ås. I det naturskønne område finder man en stor teltplads med fire shelters, bålplads og bænkesæt. Tæt på pladsen ligger Brønderslev Kommunes Naturskole Lunken, hvor der er toiletter, badefaciliteter og parkeringsmuligheder.

 

Vandrehjem og B&B: Vandrehjem og B&B er en billigere overnatningstype og en måde at bo indendør, men til lavere penge.

 

Camping: Se bedste campingpladser i Nordjylland for konkrete forslag, hvis shelter ikke er noget for familien.

 

Sommerhus: Nogle gange kan I være heldige at finde et sommerhus, som I kan leje forholdsvist billigt. Der er også rig mulighed for at finde et vandrehjem, hvor I kan overnatte.

 

Bondegårdsferie: Overnat på en bondegård, hvor du til en fornuftig pris kan opleve landlig idyl og komme tæt på dyrene. Book opholdet igennem Landsforeningen for Landboturisme eller via Landsforeningen for Økologisk Landboturisme.

 

Gratis og billige aktiviteter

  • Strand – gratis adgang, medbring egen picnic i stedet for at spise ude. Nordjylland har nogle af Danmarks bedste badestrande, hvor I kan vandre langs vandkanten, bygge sandslotte og ikke mindst lege i bølgerne.

  • Krabbefangst – klassisk, gratis aktivitet ved havne og moler

  • Vandreture – de afmærkede ruter i fx Rold Skov koster ikke noget at benytte

  • Besøg Læsø Saltsyderi: Har I mod på at tage sejlturen med færgen til Læsø, er Læsø Saltsyderi helt sikkert en seværdighed, der er værd at besøge. Her kan I alle få et indblik i, hvordan det er at lave salt helt fra bunden af, og endda selv prøve det. I stedet for at tage færgen hjem den samme dag, har I også mulighed for at overnatte ved nærtliggende shelters for meget få penge, og virkelig være i et med naturen. Til de mindste er der en spændende legeplads, så hele familien kan få en spændende oplevelse.

  • Se den fulde liste på gratis aktiviteter i Nordjylland.

 

Spar på attraktionsbudgettet

Ikke alle attraktioner behøver besøges på samme ferie. Prioritér 1-2 større attraktioner (fx et akvarium eller en forlystelsespark) og suppler med gratis natur- og strandaktiviteter resten af ferien, for at holde budgettet nede uden at gå på kompromis med oplevelserne.