En dag med oplevelser for børnefamilien

Tønderne (2)

Tag familien med en tur i Fårup og oplev Nordens bedste sommerland. Vi har samlet en række idéer til, hvordan du udnytter dagen bedst muligt og får de bedste oplevelser med hele familien.

Skovsuset 1

Aktiviteter for hele familien

Start dagen med at få et overblik over forlystelserne. Hos Fårup finder du nemlig et væld af sjove forlystelser, som passer til alle aldre. For at få mest ud af besøget er det derfor en god idé, hvis du ved hvilke oplevelser, der hitter hos resten af familien. Eksempelvis er Færdselsskolen ofte en succes blandt de helt små, mens Tønderne og Skovsuset som regel står højt på hitlisten hos de lidt ældre børn.

2R2a3968

Få mest ud af jeres besøg

Du kan med fordel hente vores app til at fylde dagen med (flest mulige) gode oplevelser for hele familien. I app’en kan du nemlig se kø-tider ved de forskellige forlystelser, så du kan udnytte tiden i parken bedst muligt. Derudover får du overblik over alle forlystelser, de mange events og spisestederne i parken.

Enhanced 5289

Ingen sjov på tomme maver

En dag med leg og sjove forlystelser kræver en solid frokost, der kan give fornyet energi. En af favoritterne hos børnefamilier er Restaurant Loen, her finder du Fårups appetitvækkende pizza- og pastabuffet med livretter for både børn og voksne. Buffeterne består af et stort og spændende udvalg af retter, og de har alle sammen ét til fælles: Kvaliteten er helt i top

Er det blot den lille sult, der skal stilles, er der Hotdog Hytten, som byder på lækre gourmet-hotdogs for store og små. I er også velkomne til at medbringe jeres egen mad, som I både kan nyde eller grille i det hyggelige grillområde, hvor der står en Napoleon-grill til rådighed.

Aquaparken Vandslangen 2019 Web A 8785

For familiens vandhunde

Når maven er fyldt, byder programmet igen på mavekramper, store smil og høje grin. En anden stor oplevelse for børnefamilien er nemlig vores sjove vandland, Aquaparken. Her kan de små vandhunde trygt boltre sig i Børnevandlandet, mens de ældre børn kan gå på opdagelse i Regnskoven, som byder på vandkampe og van(d)vittige forhindringer.

Få flere praktiske informationer

 

For de helt små

Hvis du har helt små børn med i Fårup, kan du i vores Babycare Centre amme din baby i rolige omgivelser eller få varmet en sutteflaske. Der er selvfølgelig også mulighed for at skifte en ble. Du finder vores Babycare Centre ved indgangen og ved Fårup Grillen.