INSPIRATION OG IDÈER

Brug os som sparringspartner og få maksimalt udbytte af dit arrangement - start dialogen her

Salgschef, Bettina Christensen - 96 73 92 12 / bc@faarup.dk

1940- 1954: 1968-GENERATIONEN

Er dine konferencegæster en del af 1968-generationen, så vil du møde en gruppe mennesker, der lægger vægt på værdier som åbenhed, frihed og solidaritet. Denne generation er en del af den store under- og efterkrigsgeneration, der også kaldes baby boomers. De kom til i en verden med stor mangel på alting, men endte i et velfærdssamfund. Typisk for1968-generationen er, at mange er mønsterbrydere og fik uddannelser selvom deres egne forældre tilhørte arbejderklassen. Mange af dem har flere parforhold og flere kuld børn bag sig. Tilhører dine konferencegæster denne generation vil de sikkert være åbne for lidt alternative mødeformer og dialoger i grupper. De vil sætte pris på, at der er en vis frihed til debat, og de vil måske reagere negativt på en for stram tidsplan, for de synes, at alle skal høres.

 

1955-1966: JENSEN GENERATIONEN

Dette er en lidt konservativ generation, der voksede op, mens samfundet var i vækst men kom i store udfordringer i fattigfirsernes massearbejdsløshed. Denne generation ønsker sikkerhed, tryghed og perfektion. De har parcelhuse, sætter stabile familieliv højt og identificerer i det hele taget sig selv gennem familien. Mange i Jensen generationen har gode, sikre stillinger i det offentligt. Tilhører dine mødedeltagere denne generation, skal du satse på den konservative mødeform, hvor I følger en klassisk agenda. De vil sikkert føle at ’vilde’ ideer med teambuilding, alt for meget teknik eller break-out groups er tidsspilde og irrelevant for mødets formål.

 

1967-1979: GENERATION X

Denne generation har fået øgenavnet Nå-generationen, fordi de ikke rigtigt har noget at tro på. Alle de vigtige kampe var taget, da de blev født. Deres forældre havde travlt med at realisere sig selv, så mange i Nå-generationen er blevet tidligt voksne, har måttet klare sig selv. Derfor er mange i denne generation individualister, og de går så meget op i deres børn, at mange er blevet ’curlingforældre’, der servicerer deres børn i stor udstrækning. Generation X er dem, der har erfaringerne på de danske arbejdspladser i dag. De har oplevet både den kolde krig, AIDS og er vokset op i en verden, hvor den teknologiske udvikling er gået stærkt, uden at de dog er blevet helt fortrolige med den nye teknologi. De er individualister, men de arbejder hårdt og vedholdende – dog foretrækker de traditionelle arbejdsmetoder, så sæt ikke alt for mange digitale møder op med denne generation. De vil helst mødes fysisk.

 

1980-1989: GENERATION Y

Denne generation blev født i en tid, der først var præget af tilbagegang i velstanden – hvorefter det hele gik fremad igen. Pludselig var alle døre åbne, og da denne generation er en af de mindste, kunne man stort set vælge og vrage imellem uddannelser og muligheder. Det har præget denne generation til at blive lidt privilegeret og selviscenesættende. Generationen kaldes Y (efter det engelske ord ’Why’) fordi de ofte stiller spørgsmål til, hvorfor vi ikke gør tingene anderledes. Denne generation ønsker at sætte deres eget præg på verden, og de er åbne for digitale muligheder og meget omstillingsparate. Husk det, når du arrangerer events eller møder, hvor Generation X er med. De skal have lov til at stille spørgsmål.

 

1990-2001: GENERATION Z

Generation Z zapper sig gennem verden som var den forskellige tv-kanaler. Generationen er født efter murens fald, så de tænker globalt og er gode til at udnytte nye muligheder. Hyppige jobskifter er en del af denne generations DNA – de er oplyste, selektive, kritiske og gode til at bruge de digitale muligheder. Har du mange generation Z’er med på din kommende konference, så bør du tænke i at skabe mulighed for debat. Generation Z’ere er vokset op med reality-tv og vil gerne være ’kendte’ og ses og høres. Der skal ske noget, og dit program bør være tempofyldt og smækfyldt med interessante foredragsholdere, som de gider se op til og høre.

 

2002 – GENERATION NYT ÅRTUSIND

Den sidste generation er født efter terrorangrebet den 11. september 2011. Generationen, der også bliver kaldt ’Millennials’ er født ind i en verden, hvor det handler om at performe på jobbet, i sociale fællesskaber og hvordan de ser ud. Millennials bruger de digitale muligheder helt naturligt, men da de er vokset op med disse muligheder, er de også helt bevidste om, hvad de ligger ud, og hvad de ikke gør. De forventer, at arbejdspladsen er interessant og relevant nok til, at de ønsker at blive der, og derfor skal også møder og konferencer fange deres opmærksomhed med relevans og tydelige formål. Undgå foredrag da Millennials hurtigt keder sig. Inddrag gerne break out sessions, walk and talk, teamwork, ny læring, innovation, eksperimenter osv. Husk også at afprøve nye trends inden for den mad, du serverer til frokost og i pauser. Tilbyd sunde og bæredygtige retter og vær sikker på, at tænke i visuelt tiltrækkende rammer eller aktiviteter, for Millennials elsker at dele billeder med deres netværk. Denne generation er storforbrugere af teknologi, og de mister tålmodigheden, hvis det tekniske set up er for gammeldags. Sørg for at mødelokalet har mulighed for opladning af alle elektroniske enheder og tilgængeligt Wi-Fi.