INSPIRATION OG IDÈER

Brug os som sparringspartner og få maksimalt udbytte af dit arrangement - start dialogen her

Salgschef, Bettina Christensen - 96 73 92 12 / bc@faarup.dk

  • Der findes mange måder at segmentere din målgruppe og måske se på dem som personaer med specifikke kendetegn og behov. En persona er en semi-fiktiv person, som du selv opfinder. Du skal forestille dig den typiske deltager på dit møde eller din konference og så liste nogle kendetegn, som du forestiller dig eller ved er til stede: Alder, bopæl, køn, adfærdsmønstre, mål, motivationer og værdier. På den måde får du et billede af, hvem der egentlig skal med til dit arrangement og det er lettere at sammensætte programmet, når vi har en idé om de mennesker, der skal deltage.

  • Du kan også vælge at tænke på dine mødedeltagere som organiserede og uorganiserede. Nogle mennesker er strukturerede og foretrækker et detaljeret program med nøjagtige tidspunkter og et program for dagen – for andre er det tilstrækkeligt bare med overskrifterne. Tænk dig om og find ud af, hvad der er vigtigt for dine mødedeltagere – hvor detaljeret skal mødeagendaen være?

 

  • Men man kan kan også opdele mennesker i, hvordan vi sanser, oplever og lærer bedst:
    • Auditive mennesker lærer primært gennem ørene. De elsker lydbøger og oplæg og lærer bedst, hvis man forklarer dem noget, mens de lytter.
    • Visuelle mennesker lærer ved at se. De fortrækker modeller og grafik på fx PowerPoints og lærer bedst ved at se, hvordan man gør.
    • Taktile mennesker lærer ved at røre ved ting. Du ser ofte disse typer mennesker med strikketøj i hånden, eller de sidder og tegner på notatblokken under oplægget.
    • Kinæstetiske mennesker lærer ved at foretage sig ting. Denne type mennesker har det bedst med at gøre tingene i praksis. De kan fx godt lide kombinationen af teori og praksis, hvor man først få reglerne og derefter selv træner.

 

  • Uanset hvem din målgruppe er, og hvilke mennesketyper du har samlet, så husk at ”Context is King”. Det betyder, at det for alle mennesker er vigtigt at forstå, hvilken sammenhæng, mødet og dets resultater skal ses i. Hvorfor mødes I? Hvad har ledt op til mødet? Hvad skal der ske efter? Kontekst kommer først - dernæst indhold.

  • En varm velkomst er slet ikke ligegyldig. Uanset hvad analysen af din målgruppe viser, så vil alle mødedeltagere blive motiverede af at føle sig set og mødt lige fra begyndelsen. Overvej derfor om du fx skal lægge en lille gave på værelset. Gaven kan afstemmes efter, hvem deltagerne er, og måske have noget at gøre med jeres fokus og formål på mødet. Er der indlagt fysiske aktiviteter, kan du måske lægge en paraply eller et par varme sokker på værelset.

 

  • Mennesker er forskellige, så flyt fokus fra at behandle andre, som du selv gerne vil behandle til at behandle dine mødedeltagere, som de gerne vil behandles. Hvis du ikke kender dine mødedeltagere tilstrækkeligt godt, så lav en lille analyse af dem, hvor du beskriver, hvad du ved, og undersøger det, du ikke ved. Er der mennesker med særlige behov, handicaps eller allergier, blandt dine mødedeltagere. Er der andet, du skal være særligt opmærksom på?