
SKOLEUDFLUGT TIL DANMARKS SJOVESTE SKOV
Det skal være sjovt at lære! På en skoleudflugt til Fårup Sommerland har I mulighed for at flytte undervisningen ud af de normale rammer. Skoleturen giver eleverne nogle sjove og lærerige timer i Danmarks sjoveste klasselokale. Hør hvad eleverne selv siger, på videoen her.
PERIODE OG PRIS
Indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen kan kombinere faglighed og udeskole på en skoleudflugt til Danmarks sjoveste klasseværelse på hverdage i maj, juni og august.
Vi stiller opgaverne gratis til rådighed, så I skal blot betale for entrébilletten til Fårup Sommerland. Opgaverne er mulige at hente online her på siden. Vær opmærksom på, at skoleudflugter ikke tilbydes i juli.
Skoleprisen er kr. 199,- pr. person og gælder for folkeskoler, privatskoler, efterskoler, ungdomsskoler, gymnasier, handelsskoler, fritidsklubber, SFO’er, DUS’er og ungdomsklubber. Sommerskoler får også skolepris.
1 lærer/pædagog er gratis pr. 10 betalende elever. Der betales almindelig entré i weekender.
Skolepris er gældende på hverdage i de nedenfor nævnte perioder, udenfor skolernes ferieperioder og gælder for ovenstående uddannelsesinstitutioner, hvor skolen arrangerer og betaler:
26. april - 28. juni 2024
5. august - 30. august 2024
KOMBINER LÆRING OG LEG
Under skoleudflugten får eleverne mulighed for at tilegne sig ny viden gennem regnestykker, eksperimenter, målinger og videoproduktion. Læringsmaterialet er udarbejdet af lærere og pædagoger, som skal sikre, at skoleturen giver et fagligt såvel som socialt udbytte for eleverne.
Fårup Sommerland har i tæt samarbejde med Løkken Skole udarbejdet læringsmateriale til elever i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det gør, at en skoletur til Fårup Sommerland er for alle klassetrin. Du kan læse det pædagogiske grundlag for skoleudflugten her.


MONOFAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE FORLØB
Forløbene på skoleudflugten er designet således, at I har mulighed for at tilgå opgaverne online. I kan med fordel printe opgaverne hjemmefra, inden skoleudflugten går til Fårup.
Hvis I ikke ønsker tværfaglige opgavesæt på skoleturen, kan I frit udvælge de opgaver, som I vurderer er mest relevante for klassen. Når alle opgaverne er løst, er eleverne naturligvis velkommen til at bruge resten af skoleudflugten i parken og prøve de mange forlystelser.
Materialerne til skoleturen er inddelt i før, under og efter besøget. Der er ikke tilknyttet en underviser fra Fårup Sommerland, men opgaverne og skoleudflugten kan sagtens klares på egen hånd.
INDSKOLING 0-3. KLASSE
Der er i alt udarbejdet to opgavesamlinger til indskolingen. Opgaverne er designet, så de som udgangspunkt kan løses på 5 x 45 minutter – hvilket svarer til 5 skoletimer. Ved hver opgave er der beskrevet, hvad eleverne har brug for at gennemgå inden besøget i Fårup Sommerland.
OPGAVESAMLIG 1
I denne opgavesamling skal eleverne arbejde med:
- Former og geometri
- Trafik, kort og skilte
- Fup eller fakta
- Musik og bevægelse
OPGAVESAMLIG 2
I denne opgavesamling skal eleverne arbejde med:
- Musik og bevægelse
- Kort og skilte
- Sanser
- Skovens dyr
MELLEMTRIN 4.-6. KLASSE
Der er udarbejdet to opgavesamlinger til mellemtrinet. Opgaverne er designet, så de som udgangspunkt kan løses på 5 x 45 minutter – hvilket svarer til 5 skoletimer. Ved hver opgave er der beskrevet, hvad eleverne har brug for at gennemgå inden besøget i Fårup Sommerland.
OPGAVESAMLIG 1
I denne opgavesamling skal eleverne arbejde med:
- Kristendoms “den gyldne regel”
- Resumé på engelsk
- Idræt
- Matematik
- Dansk
OPGAVESAMLIG 2
I denne opgavesamling skal eleverne arbejde med:
- Matematik
- Madkunstskab
- Idræt, dans og musik
UDSKOLING 7.-9. KLASSE
Der er i alt to opgavesamlinger til udskolingen. Opgaverne er designet så de som udgangspunkt kan løses på 5 x 45 minutter – hvilket svarer til 5 skoletimer. Ved hver opgave er der beskrevet, hvad eleverne har brug for at gennemgå inden besøget i Fårup Sommerland.
OPGAVESAMLIG 1
I denne opgavesamling skal eleverne arbejde med:
- Digtskrivning
- Udarbejdelsen af en brochure
- Reportage
- Vlog
- Energi
OPGAVESAMLIG 2
I denne opgavesamling skal eleverne arbejde med:
- Målinger og matematiske formler
- Affaldshåndtering
- Vandkvalitet og spildevandshåndtering
- Hastighedsberegninger