1.6.0.4180
Skip to the content

Spisekammeret 


En spændende verden af madoplevelser og hyggelige stunder venter for hele familien i Spisekammeret - vores lækre madsted lige i hjertet af sommerlandet. 

Her kan du bevæbnet med kniv og gaffel, spisepinde eller de bare fingre gå på opdagelse i et indbydende udvalg af livretter. Uanset om du vil have maden med dig ud i parken eller foretrækker en lille spisepause med familien, er der noget for enhver smag. Både inde og ude har vi masser af siddepladser, hvor du kan strække benene og nyde et godt måltid mad.

 

Glutenfri mad

I Spisekammeret har du også mulighed for at få glutenfri mad. Du kan bl.a. få en glutenfri burger med pommes frites. Du skal blot spørge personalet om glutenfri retter. Læs mere om de enkelte spisesteder herunder. Velbekomme!

 

Vegetarretter

Vores burgere kan laves en en lækker grønsags-bøf og i Skovens Pasta kan du få pastaret med svampe og ingen kød. Derudover kan du i Taco få forskellige retter uden kød. Du skal blot spørge personalet. 

Taco - NYHED 2019 🌮

Som noget helt nyt finder du I Spisekammeret lækre mexicanske retter. Mexicanske retter er farverige og kendt for deres lækker smag.

Hvad end du er til bruittos, chili con carne eller wraps, så er menukortet et sikkert hit hos hele familien. Det er også muligt at bestille retter uden kød.

Burgerbar 🍔

Du kan selvfølgelig også få en af de klassiske burgermenuer, som vi kender fra resten af Fårup.

Til alle menuer hører drikkevarer og sprøde pommes frites. Alle vores bøffer er desuden lavet af 99 % rent oksekød og kun tilsat salt. Endelig er salaten fortrinsvis dansk og altid frisksnittet. 

Spisepinden 🥢

I Spisepinden svitser vi de friske grøntsager i store wokpander over åben ild og blander dem med ris eller nudler og fyld efter eget valg i den velkendte take away­-boks. Hertil kan du vælge mellem forskellige saucer.

Har du brug for en hurtig bid mad, der er let at tage med videre ud i parken, så er Spisepinden det helt rette sted. Men du kan selvfølgelig også altid få serveret den klassiske, kinesiske ret på en tallerken og nyde den i et stille øjeblik.

 

 

Skovens Pasta - Økologisk spisested 🍝

Skovens Pasta er for dig der elsker sund, økologisk og smagfuld mad. Du kan frit valg mellem følgende økologiske pastaretter

  • Pasta Al Pomodoro: pasta med tomatsauce og kødboller 
  • Pasta Carbonara: pasta med cremet sauce og bacon 
  • Pasta Bolognaise: pasta med kødsuace 
  • Pasta Con Funghi: pasta med svampe 

Du kan selvfølgelig også købe en menu bestående af en lækker pastaret og frugtsaft. Vælg mellem solbær og hyldeblomst.

Café Vest ☕️

I Café Vest er der altid friskbagte croissanter, friskbagte belgiske vafler og nybrygget kaffe, når Fårup og de mange forlystelser venter spændt på at komme i gang med en ny dag. I caféen finder du også et let og lækkert udvalg af frisksmurte sandwicher og forskellige kager. Du kan enten tage maden med eller nyde den i vores nye lounge.