
NYHEDER 2024
DANMARKS STØRSTE VANDLAND BLIVER ENDNU STØRRE, VILDERE OG VÅDERE
Nu kan alle vandhunde godt begynde at glæde sig til sommer 2024! Vi udvider nemlig vores populære Aquapark med to nye kæmpe store vandrutsjebaner, et nyt børnevandland og nye omklædningsfaciliteter.
2 X DANMARKS STØRSTE, LÆNGSTE OG HØJESTE VANDRUTSJEBANER
De to nye vandrutsjebaner vil begge være både højere og længere end alle andre vandrutsjebaner i Danmark. Den ene vandrutsjebane bliver 18 meter høj og 172 meter lang og har to baner, så du har mulighed for at rutsje om kap mod din bedste ven, bedstefar eller mor, og se hvem der er den hurtigste fartdjævel. Husk at knibe øjnene i, hvis du vil kunne se din konkurrent, når I flyver ned ad den 172 meter lange bane!

VERDENSNYHED
Nu skal der holdes på badehat og dykkerbriller! Når Aquaparken åbner i 2024 bliver det nemlig også med en VERDENSNYHED. Den anden vandrutsjebanerne får nemlig et såkaldt tailspin-element og et Boomerango-element, og den bliver den første vandrutsjebane i verden, der kombinerer disse to elementer. Den geniale vandrutsjebane bliver 21 meter høj og hele 195 meter lang.
Denne vandrutsjebane gør dig med garanti plaskhamrende rundtosset, da Tailspil-elementet for baderingen til at snurre rundt og rundt. Glæd dig til at spring om bord i den store 3-personers badering og hold godt fast.
BØRNEVANDLAND
Foruden de to store rutsjebanenyheder udvides også børnevandlandet med en større pool og 3 nye vandrutsjebaner.
ÅBNER 2024
Renoveringen og udvidelsen af Aquaparkenen går i gang i løbet af september og vil stå klar til sommersæsonen 2024.
FANTASTISK VANDLAND I JYLLAND
Aquaparken i Fårup er et vandland for hele familien. Det store vandland byder på et hav af sjove forlystelser til vandhunde i alle aldre. Så på med badetøjet, og hop ned i et af de mange bassiner i Danmarks største vandland!
DANMARKS STØRSTE VANDLAND
Vandlandet byder nemlig på vandforlystelser og bassiner for alle, der elsker at boltre sig i vand. Er du til et kæmpemæssigt vandland, der byder på rig mulighed for leg, fart og spænding, er Aquaparken lige noget for dig!
Psst… Fik vi fortalt, at du får adgang til Aquaparken, når du køber entré til Fårup Sommerland?
KLAR, PARAT, PLASK!
Er du lidt af en vovehals, der er til høj fart og spænding, skal du prøve en af Aquaparkens vildeste vandrutsjebaner. Vandkanonen er med frit fald og to loops, og så slutter den af med et ordentligt plask! Det er den første udendørs af sin slags i verden, og det er derfor en af de forlystelser, du bare må prøve, når du besøger vandlandet.
FART, FART OG ATTER FART
Der er mange forlystelser i vandlandet, der byder på masser af fart. Prøv blandt andet vores Surf Hill, der sender dig afsted ned ad den 120 meter lange bane. Du kan dyste mod tre personer, og den sidste i vandet skal have buksevand. Hvem kommer først?!
I stedet for at dyste mod hinanden kan I være på samme ”hold” i Vandcyklonen, hvor I deler en badering, der fører jer rundt i en kæmpe tragt. Du kan også prøve den vilde og bumpende Wild River, der er vandlandets hæsblæsende river rafting-rutsjebane.
DANMARKS SJOVESTE VANDLAND
Aquaparken er et vandland for hele familien. Det store vandland byder på et hav af sjove forlystelser til vandhunde i alle aldre. Så på med badetøjet, og hop ned i et af de mange bassiner i Danmarks største vandland!
OPLEV "VESTERHAVETS" BØLGER
Elsker du Vesterhavets store bølger, vil du med garanti også elske vores Bølgebassin. I Bølgebassinet kan du sammen med hele familien boltre dig i både store og små bølger – uden at få saltvand i øjnene.
Jo længere du svømmer ud, desto større bliver bølgerne. Som noget nyt er vandet i Bølgebassinet opvarmet til 27 grader.
TIL VANDHUNDE I ALLE ALDRE
I Aquaparken er der plads til både store og små vandhunde, og i Børnevandland kan de mindste børn svømme blandt badedyr og vandkanoner på lavt vand.
Børnevandlandet byder også på et mindre vandfald, som de små vandhunde kan pjaske sig igennem, sjove vandrutsjebaner og meget, meget mere. Du kan derfor trygt og sikkert lade de mindste slå sig løs i det opvarmede bassin i Børnevandlandet.
Du kan også gå på opdagelse i Regnskoven, der har forhindringer og vandrutsjebaner, og derfor er det perfekte sted til en van(d)vittig vandkamp.

VANDLAND MED PLADS TIL ALLE
Det skal være en sjov oplevelse for alle, når du besøger Aquaparken. Vi beder dig derfor overholde og respektere de få retningslinjer, der er, når du besøger vandlandet og Fårup Sommerland generelt.
Din hund er eksempelvis velkommen i Fårup, når den er i snor, men det er ikke tilladt at tage den med i Aquaparken – heller ikke selvom det er en rigtig vandhund.
OPBEVARING I AQUAPARKEN
I Aquaparken kan du leje et garderobeskab til dit tøj, en taske eller andet, du helst ikke vil slæbe rundt på. Du har ubegrænset adgang til skabet hele dagen. Skabet tilgås med en selvvalgt 4-cifret kode.
Skabene koster 40,- kr for et lille og 60,- kr for et stort.
Aquaparkens åbningstider for 2024 kommer snarest.
Aquaparken åbner kl. 12:00. Du kan se vandlandets lukketider på dagen på totempælen ved indgangen til parken, indgangen til Aquaparken eller i vores app.
Våddragter med udsatte lynlåse, spænder, nitter eller metalpynt er ikke tilladte at bruge i Aqauparken.
DOWNLOAD VORES APP
Vores app gør det nemmere at være gæst i parken. Du kan nemlig købe og håndtere sæsonkort samt billetter til Fårup i en app på din telefon. Derudover kan du få køtider, kort over parken og meget mere direkte på din telefon.