VÆR I GOD TID MED JERES BRYLLUPSFORBEREDELSE

Det er en super god idé at klare alt det, der kan klares på forhånd i god tid. Book også alt det der skal bookes på forhånd så tidligt i processen som muligt – der er nemlig rift om de gode fotografer, lokaler og bands.

De fleste vælger at placere deres drømmebryllup om foråret og sommeren. Derfor er mange hoteller og lokaler fuld bookede flere år frem i disse sæsoner. Husk derfor, at I måske allerede bør booke jeres lokale et år eller mere før jeres bryllup.

Har I særlige ønsker til rådhuset, kirken eller præsten, er det også vigtigt, at I kontakter personalet i kirken eller på rådhuset i god tid og får aftalt det praktiske. Send også jeres ægteskabserklæring af sted så snart som muligt.

Det kan være en god idé at involvere venner eller familie i bryllupsplanlægningen. De bedste rådgivere i den proces, er venner eller familie, der selv er blevet gift for nyligt og ved, hvad det hele handler om. Når de har det hele i frisk erindring, kan de øse af deres dyrebare erfaring og hjælpe jer med ikke at glemme noget. Vælg tidligt, hvem der skal være toastmaster, gavekoordinator, brudepige, Best man etc. – og udnyt deres hjælp med det praktiske og huskeliste.

HUSKELISTEN

Udbyg listen ud fra jeres særlige ønsker

Det praktiske og juridiske

  • Sæt tidspunktet for brylluppet
  • Bestil tid i kirke eller på rådhus
  • Udfyld og indsend en ægteskabserklæring
  • Aflevér prøvelsesattest til vielsesstedet
  • Afgør jeres efternavne
  • Gennemgå vielsesritualet med præsten

Sted, mad og budget

Gæster og kommunikation

  • Skriv en gæsteliste
  • Lav invitationer, og send dem ud
  • Vælg forlover, to vidner, brudepiger og brudesvende
  • Vælg toastmaster og gavekoordinator
  • Lav en ønskeliste
  • Planlæg takkekort, bordkort og menukort
  • Lav en skudsikker bordplan

Udseende, ringe og underholdning

  • Køb vielsesringe
  • Køb brudekjole, brudesko og tilbehør
  • Køb eller lej tøj til brudgom, brudepiger og brudesvende
  • Bestil tid hos frisør og makeup
  • Bestil fotograf, band, DJ og underholdning
  • Bestil brudebuket, knaphulsblomster og borddekorationer
  • Forbered bryllupstale, og øv brudevalsen

Bryllupsrejse og sidste detaljer

  • Bestil bryllupsrejse, og tjek vaccinationer og visum
  • Veksl penge, og pak til bryllupsrejsen
  • Bestil Limousine eller anden transport
  • Køb morgengaver
  • Afsend takkekort efter brylluppet

Ofte stillede spørgsmål

Vi anbefaler mindst et år i forvejen, især hvis I ønsker en dato i foråret eller sommeren, hvor efterspørgslen er størst.

Ja – kontakt os, så bruger vi vores erfaring til at gøre jeres planlægning lettere. Se mere på Bryllup.

INSPIRATION OG IDÈER

Brug os som sparringspartner og få maksimalt udbytte af dit arrangement - start dialogen her

Salgsafdeling - 98 88 16 00 / salg@faarup.dk