Skip to the content

HOLD TO-THE-POINT MØDER

Sidst opdateret d. 16. februar 2023

Du kender det sikkert: Når du kigger i din kalender mandag morgen, er dagen besat af væg-til-væg møder uden pauser imellem. Selvom du forsøger at blokere din kalender, så du får noget tid til fordybelse til at udføre ’rigtigt arbejde’, så oplever du igen og igen, at møderne æder sig ind på din kalender og overtager det hele. Man holder i princippet et møde, når mere end et menneske har brug for viden og videndeling om et eller andet emne. Jo mere kompleks vores liv og arbejde bliver, jo flere møder får vi brug for til at koordinere det hele.

Den voksende mængde af møder øger betydningen af, at de møder vi holder bliver endnu mere effektive. Vi har simpelthen ikke tid til at spilde tiden på møderne. På Hotel Fårup er vi eksperter, når det handler om møder. Vi skaber rammerne for mange hundrede møder hvert eneste år, og vi har derfor stor erfaring med, hvad der er vigtigt, hvis du vil holde et to-the-point og effektivt møde, hvor ingen spilder tiden.

INSPIRATION OG IDÈER

Brug os som sparringspartner og få maksimalt udbytte af dit arrangement - start dialogen her

Salgschef, Bettina Christensen - 96 73 92 12 / bc@faarup.dk

MØDETS FORMÅL

Stil skarpt på, hvorfor I holder mødet. Hvad er målet, og hvad skal I gå derfra med? Du kan stille dig selv disse tre spørgsmål for at nærme dig svaret:

  • Hvad skal resultatet af møde være?
  • Hvordan vil I på mødet opnå resultatet?
  • Hvordan ved I, at I har opnået resultatet?

 

MØDETS INTERESSENTER 

Hvem er involveret i mødet, og hvem er deltagerne?  Afhængigt af mødets indhold, type, karakter og størrelse kan antallet af interessenter være stort eller begrænset. Det er vigtigt, at du overvejer, hvem du skal involvere før, under og efter mødet. Og hvem skal hjælpe dig med afviklingen? Hvis du skal holde et møde med mange interessenter, er det afgørende for et godt samarbejde og resultat, at alle kender deres rolle i det store puslespil, så opgaver ikke falder mellem to stole.

Her er en liste over de interessenter, der kan være i spil til møder - og deres rolle:

 

MØDEEJER

Den, der er den egentlige ’ejer’ af mødet, som du måske planlægger mødet for. Det kan fx være din leder, kollega eller en kunde. Mødeejeren er din vigtigste interessent, fordi det er ham/hende, der bestemmer, hvad der skal ske, så du skal sikre, at mødeejeren hele tiden er orienteret om dine planer for mødet og bliver inddraget i beslutningerne.

 

MØDEPLANLÆGGER

Den, der planlægger mødet for sig selv eller mødeejeren, og som har ansvaret for hele processen. Hvis det er dig, der er mødeplanlægger, står du for al planlægning før, under og efter mødet. Du har en vigtig rolle i at hjælpe mødeejeren med at formulere formålet for målet, fordi det jo er hele fundamentet for dit videre arbejde.

 

MØDEDELTAGERE

Dem, der bliver inviteret til at deltage i mødet. Mødedeltagerne er vigtige for mødeejeren, fordi det er dem, der skal påvirkes eller måske deltage i en beslutningsproces.  

 

MØDEBUREAAU

Professionelt bureau, som du som mødeplanlægger kan hyre ind til at hjælpe med at planlægge og afvikle mødet.

 

MØDELEVERANDØRER

Kursuscentre, teambuilding-instruktører, hoteller, foredragsholdere og mødesteder, der leverer færdige pakker af møder eller arrangementer.

INSPIRATION OG IDÈER

Brug os som sparringspartner og få maksimalt udbytte af dit arrangement - start dialogen her

Salgschef, Bettina Christensen - 96 73 92 12 / bc@faarup.dk