TEMAUGE I SKOVEN

Er du blevet inspireret til at flytte dine elever ud af klasseværelset en hel dag, har Fårup Sommerland en temauge i uge 33, hvor der er særligt fokus på undervisning og læring, og hvor der derfor er masser af folkeskole- og gymnasielever i parken.
Indgangsbilletten er kr. 199 for folkeskole- og gymnasieelever.
Flere folkeskoler og gymnasier vælger at lægge besøget i forbindelse med skolestart, så man kan kombinere ryste-sammen-aktiviteter og læring samt styrke det sociale fællesskab. Dagen kan kombineres med frokost i det grønne. Enten hvor Fårup Sommerland står for forplejningen, eller man kan gøre som nogle af de gymnasier, vi har på besøg, hvor det er rektor selv, der denne dag står for at grille pølserne til eleverne - her er det blevet en tradition, at gymnasieeleverne starter året i parken.
Udover at have fokus på undervisning og læring ved at anvende Fårup gratis skoleopgaver, som I finder her til henholdsvis
Gymnasier – fysik og biologi
Folkeskolen – indskoling, mellemtrin og udskoling
tilbyder vi også i skoleugen at gymnasieeleverne kan få ny inspiration indenfor følgende områder:
1. OPLEVELSESØKONOMI & MARKEDSFØRING
Fårup Sommerland vej fra legeplads til forlystelsespark – set i et oplevelsesøkonomisk perspektiv
- Hvordan begyndte det hele – og hvor er Fårup Sommerland i dag??
- Visionen for Fårup Sommerland
- Innovation i Fårup Sommerland
Markedsføring af Fårup Sommerland
- Hvem er målgruppen
- Hvad er tendenserne i moderne markedsføring – set fra et nordjysk sommerland
- Hvad er fremtidens fortælling om Fårup Sommerland
2. FÅRUP SOMMERLANDS HISTORIE & VÆRTSKAB I "VÆRTENSKLASSE"
Fårup Sommerlands historie – fra trampoliner og sandkasser til oplevelser i værtensklasse - internt og eksternt
- Hvor kom vi fra, og hvor er vi i dag?
- Fårup Sommerlands kulturrejse
- Gæsteoplevelser i værtensklasse
- Målinger og opfølgning
- Sådan ser vi fremtiden
Ønskes et af ovennævnte oplæg skal dette blot bestilles i forbindelse med booking af jeres tur til Fårup Sommerland. Foredragene er gratis kombineret med en udflugt til parken. (Varighed ca. 45 min).