Tag i Fårup Sommerland på en regnvejrsdag

En regnvejrsdag behøver ikke være kedelig, tværtimod. Du kan med fordel tage i Fårup – og få en rigtig sjov dag. En af de store fordele ved at tage i Fårup Sommerland på en regnvejrsdag er, at der ikke er nær så mange i parken, som når det er tørvejr. Det gør, at du slipper for at stå i kø, og du kan derfor nå at prøve mange flere forlystelser, end du ellers ville.

Kom i ly for regnen

Tager du i Fårup Sommerland på en regnvejrsdag og får lyst til at søge ly for regnen, har du mulighed for det. Flere af vores forlystelser er nemlig i tørvejr. Du kan blandt andet besøge 4D-biografen, finde spillelysten frem i Games, som ligger under et halvtag, eller du kan indstille sigtekornet i læ på Skydebanen.

Kombinér regn med sjov og spas

Regner det i dag? Op med humøret! Der er ingen grund til at hænge med mulen. Vi garanterer, at hvis dagen går til Fårup Sommerland, står vi klar til at fylde den med underholdning. Du kan endda hurtigt og nemt købe billet til Fårup Sommerland online, så der er ingen undskyldning for ikke at kombinere regnvejr med sjov og spas.