Aktiviteter, Events og oplevelser i påsken 🐣

Kom i Fårup og nyd de spirende forårsfornemmelser helt ude i skoven med hele familien, når vi for første gang nogensinde holder åbent i påsken med masser af påskeaktiviteter for store og små! Farverige påskeæg, koncerter, nye forlystelser, påskeliljer og MC'ere indtager parken i påsken. 

I påsken har vi åbent d.18.-22. april fra 10:00-18:00 alle dage! Se vores øvrige åbningstider og priser.

Der vil være masser af oplevelser i påsken hygge og overraskelser på programmet. Herunder kan du se, hvad påsken i Fårup Sommerland blandt andet byder på;

Event - X-FACTOR GIVER KONCERT

X-Factor er blevet xtra spændende, fordi vi er spændte på at se, hvem der kommer og besøger os d 18. og 19. april og giver koncert! Vi ved endnu ikke hvilke tre artister, der gæster parken - men det bliver nummer 1, 2 og 3 🎤

Event - DEN STORE ÆGGEJAGT

Find de 10.000 gemte påskeæg, som Påskeharen har gemt i hele parken. Hver morgen gemmes der 2.000 nye chokoladeæg i parken, så det er med at være tidligt i Fårup, hvis du vil sikre sig en 'nem' jagt - vi glæder os til en æg'cellent jagt ;-) 

PRØV VORES NYE FORLYSTELSER 🎠

I påsken har vi også fornøjelsen af to NYE forlystelser - nemlig MOTORBØLLEN & NØDDESVINGET! 

MOTORBØLLEN bliver helt sikkert en ny favorit for vores mindre (og modige) gæster. Børn helt ned til 90 centimeter kan få en sjov tur med far eller mor. Vi får også en erstatning for den mangeårige gæstefavorit Waveswinger - nemlig NØDDESVINGET. Den kan prøves af børn helt ned til 100 centimeter, og så kan den tilmed også køre baglæns, så der er masser af mulighed for spænding. 

MOTORCYKELTRÆF I FÅRUP SOMMERLAND 🏍💨

Torsdag den 18. april byder vi vanen tro alle motorcyklister velkommen til MC træf i Fårup Sommerland på sæsonens første åbningsdag. Alle som ankommer på en motorcykel kommer gratis ind i parken :-) 

PÅSKEHARENS SKATTEJAGT🐰💐

Påskeharen har været på spil og gemt poster rundt omkring i parken. I kan hjælpe os med at løse gåden, ved at finde alle posterne i parken og svare på spørgsmålene. Vi trækker en heldig vinder af 4 sæsonkort som tak for hjælpen! 

MINIFERIE I PÅSKEN

Tag familien eller vennerne med på en dejlig miniferie. Hotel Fårup er åben i påskeferien - så giv jer selv en velfortjent pause fra hverdagens travlhed. Hotel Fårup er et familiehotel med en fantastisk placering midt i Fårup Sommerland. Alle ophold på Hotel Fårup er inkl. morgenmad og adgang til parken.