FAQ

Her finder I svar på de oftest stillede spørgsmål. Har I brug for yderligere hjælp, er I altid velkommen til at kontakte os på bc@faarup.dk/cbk@faarup.dk eller 96 73 92 12/ 96 73 92 02

 

Hvor skal vi henvende os?

Når I ankommer til parken, skal I henvende jer i vores Information. Her får I udleveret nødvendige materialer samt armbånd – som I har bestilt i forbindelse med reservation af dagen.

 

Hvilke dage kan vi besøge Fårup?

Indskolingen, mellemtrinet og udskolingen kan kombinere faglighed og sjov i Danmarks sjoveste klasseværelse i hverdage i perioden 27. april - 1. juli og 6. august - 24. august, hvor Fårup holder åbent. Billetter til skoleforløbet kan kun bestilles på forhånd. Bestil her

 

Hvad skal vi medbringe?

Eleverne skal medbringe mobiltelefoner med kamera og lommeregner. Derudover skal der bruges blyant og papir. Til enkelte opgaver skal der bruges målebånd, disse kan lånes i parken – og udleveres i Informationen ved ankomst.

 

Hvor lang tid tager opgaverne?

Opgaverne er designet, så de som udgangspunkt kan løses på 5 x 45 minutter – hvilket svarer til 5 skoletimer.

 

Spisning i parken

I er velkommen til at medbringe jeres egen mad i Fårup. Parkens spisesteder er naturligvis også åbne, og rundt omkring i parken finder I et væld af muligheder for at fylde maven med et godt måltid mad.

Skal det hele være lidt nemmere, har vi lavet et særligt tilbud til klasser, der deltager i vores skoleprogram. Der er følgende tilbud at vælge imellem:

 

Burgermenu

Burger med pomfrittes

50 cl. sodavand 

83 kr. pr. person

Ovenstående skal bestilles på forhånd og kan faktureres sammen med undervisningsforløbet. 

 

Sandwich

Sandwich med kylling/bacon eller ost/skine

1 Kildevæld eller juice

69 kr. pr. person

Ovenstående skal bestilles på forhånd og kan faktureres sammen med undervisningsforløbet. 

 

Armbånd

I kan i formularen bestille gratis armbånd med plads til lærerens telefonnummer. Nogle gange kan det nemlig godt være lidt svært at finde hinanden i Fårup, og derfor er det altid en god idé at give eleverne i de mindste klasser et armbånd på. Det gør det meget lettere for os at hjælpe elever med at finde deres lærerer, hvis I ikke kan få øje på hinanden.

 

Forlystelser

Forlystelserne, som skal anvendes ved de enkelte opgaver, kan I finde på parkkortet, som kan downloades her eller fås i Fårup, når I ankommer. Hvis en forlystelse er midlertidigt lukket, er I desværre nødt til at springe den pågældende opgave over.