Skoleudflugt til Danmarks sjoveste klasseværelse

Det skal være sjovt at lære! På en skoleudflugt til Fårup Sommerland har I mulighed for at flytte undervisningen ud af de normale rammer. Skoleturen giver eleverne nogle sjove og lærerige timer i Danmarks sjoveste klasselokale.

 

Kombinerer læring og leg

Under skoleudflugten får eleverne mulighed for at tilegne sig ny viden gennem regnestykker, eksperimenter, målinger og videoproduktion. Læringsmaterialet er udarbejdet af lærere og pædagoger, som skal sikre, at skoleturen giver et fagligt såvel som socialt udbytte for eleverne.

Fårup Sommerland har i tæt samarbejde med Løkken Skole udarbejdet læringsmateriale til elever i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det gør, at en skoletur til Fårup Sommerland er for alle klassetrin. Du kan læse det pædagogiske grundlag for skoleudflugten her.

 

Monofaglige og tværfaglige forløb

Forløbene på skoleudflugten er designet således, at I har mulighed for at tilgå opgaverne online. I kan med fordel printe opgaverne hjemmefra, inden skoleudflugten går til Fårup. 

Hvis I ikke ønsker tværfaglige opgavesæt på skoleturen, kan I frit udvælge de opgaver, som I vurderer er mest relevante for klassen. Når alle opgaverne er løst, er eleverne naturligvis velkommen til at bruge resten af skoleudflugten i parken og prøve de mange forlystelser

Materialerne til skoleturen er inddelt i før, under og efter besøget. Der er ikke tilknyttet en underviser fra Fårup Sommerland, men opgaverne og skoleudflugten kan sagtens klares på egen hånd.

 

Ingen sure madpakker i skoletasken

På skoleudflugt til Danmarks sjoveste klasseværelse er der ikke noget, der hedder kedelige madpakker, når klokken ringer til spisefrikvarter. På skoleturen har I mulighed for selv at vælge den mad og drikke, der passer til jer.

I er også velkomne til at medbringe jeres egne favoritmadpakker, hvis I foretrækker det. Vi gør opmærksom på, at spisning til skoleudflugten skal forudbestilles. Har I brug for information om allergener, er vores personale behjælpelig ved bestilling.

Periode og pris

Indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen kan kombinere faglighed og udeskole på en skoleudflugt til Danmarks sjoveste klasseværelse på hverdage i perioden 27. april – 1. juli og 6. august – 24. august.

Vi stiller opgaverne gratis til rådighed, så I skal blot betale for entrébilletten til Fårup Sommerland. Prisen er 160,- pr. elev. Der er gratis adgang for én lærer, pædagog eller forælder for hver 10. betalende elev på skoleudflugten.

Opgaverne er mulige at hente online. Vær opmærksom på, at skoleudflugter ikke tilbydes i perioden 2. juli – 5. august.

 

Skal vi på skoleudflugt sammen?

Hos Fårup kan vi tilpasse skoleturen, så den passer til de ønsker og behov, I har til jeres skoleudflugt. Vi kommer gerne med forslag til, hvordan I får det maksimale ud af skoleudflugten, uanset om I er en lille klasse eller en hel skole, der skal på skoletur.

Hvis I har spørgsmål til skoleudflugten, kan I kontakte os på tlf. 96 73 92 12/ 96 73 92 06 eller sende en mail til bc@faarup.dk / cbk@faarup.dk