Nyheder og spændende forlystelser i 2018

I 2018 sker der igen mange spændende ting i Fårup Sommerland, hvilket uden tvivl gør parken et besøg værd igen i år. Vi introducerer hvert år nye fantastiske forlystelser for at kunne give vores gæster nye oplevelser hver gang, de besøger forlystelsesparken. I Fårup Sommerland er det vigtigt for os, at vi hvert år kan tilbyde vores gæster nye og spændende forlystelser, som giver dem en uforglemmelig dag i Fårup Sommerland. Vi glæder os til igen i år at kunne opnå en status som en af de bedste forlystelsesparker i i Europa. 

OPLEV VORES NYE OG SJOVE FORLYSTELSE

Igen i år kan du prøve en ny og spændende forlystelser i Fårup Sommerland. Når forlystelsesparken åbner til en ny sæson den 27. april 2018, er der nu en splinterny golfbane med 12 huller. Banen er tilpasset både børn og voksne med forskellige sværhedsgrader - så HELE familien kan være med, uanset alder og erfaring. 

Så er det tid til den store familiedyst, hvor der er garanti for en morsom aktivitet for hele familien.

Den nye golfbane får sin helt egen ø! Den bliver placeret ved siden af Falken og Aquaparken.