Sjove forlystelser for hele familien

Slip dit indre legebarn løs i vores sjove forlystelser til børn og voksne. Vi har forlystelser, der byder på alt fra ekstrem kilder i maven, vind i håret, vandpjaskeri til store smil og højlydte grin.


Så pak bilen, og tag hele familien med i Fårup Sommerland. Du får et væld af fantastiske oplevelser og nogle af de vildeste og sjoveste forlystelser i Jylland.


Forlystelser for hele familien

Vores forlystelser er til både store og små legebørn. De mindste kan øve sig bag rattet i Færdselsskolen, og på Golføen kan hele familien træne måløjet på de 12 huller med forskellige sværhedsgrader. Er du en vovehals, som elsker at dreje rundt, er der masser af snurrende forlystelser, der med garanti giver kriller maven.


Se vores højdeguide, hvor du også finder alderskravene til forlystelserne.

Oversigtsbillede over Aquaparken-badeland i Fårup Sommerland 


Hæsblæsende rutsjebaner over og under vandet

Sæt dig til godt til rette, og tag med på tur i de 5 vildeste forlystelser i Fårup. Vil du have en på opleveren, må du ikke gå glip af en tur i Orkanen, der er Nordeuropas eneste rutsjebane, som både kører over og under vandet. 


Prøv også Lynet, som er en af Danmarks vildeste rutsjebaner, hvor du får en åndeløs tur, der går hurtigt op og ned!


Slip din indre vandhund løs 

Er du til vandpjaskeri, bølger og vandrutsjebaner, er vores kæmpe badeland med garanti noget for dig. Aquaparken byder på sjove forlystelser og timevis af underholdning for hele familien. Slip de mindste løs i Børnevandlandet, hvor de trygt og sikkert kan pjaske rundt blandt badedyr og vandkanoner i opvarmede bassiner.


Til de store vandhunde byder vandlandet på mange vilde forlystelser, vandrutsjebaner, bølgebassin med store og små bølger og meget andet.

Familie i forlystelsen Tønderne-Fårup Sommerland


Stil sulten, og giv grinemusklerne et hvil

Store oplevelser giver en stor appetit. Parken byder på mange spændende spisesteder, hvor hele familien kan få stillet sulten og få et velfortjent hvil. Når maven er fyldt, kan I atter boltre jer i nogle af de sjoveste forlystelser i Jylland.

Børnefamilie nyder et måltid-familieferie i Nordjylland


Ferie fyldt med forlystelser

De mange forlystelser er også sjove anden, tredje og fjerde gang. Vil du bruge flere dage i Fårup sammen med din familie eller venner, tilbyder vi mange overnatningsmuligheder. På den måde kan du få en ferie fyldt med forlystelser for hele familien i Jyllands bedste forlystelsespark.

I Fårup er der plads til hele familien

Se listen over alle vores mange sjove forlystelser, der rummer oplevelser til alle aldre – vores forlystelser er til alle jer, der er til action, vand og leg i lange baner.

 
Vil du tage forskud på glæden, kan du købe din billet online. Så kan du med god grund gå i gang med at planlægge dit besøg i Fårup Sommerland allerede i dag.