Tag på en sjov weekendferie med børn

Tag på weekendferie, og få et velfortjent afbræk fra en hektisk hverdag. Er du i tvivl om, hvad du skal lave på din weekendferie med børn, eller hvordan du planlægger den, giver vi dig her råd og forslag til sjove ting, du kan lave på en weekendferie.

 

Sådan planlægger du din weekendferie

Hvor skal vi tage hen? Hvad skal vi lave? Er der plads til det i budgettet? Det er nogle af de mest almindelige spørgsmål, når du skal planlægge en weekendferie. Der findes ikke en endelig opskrift på den perfekte weekendferie, men der er tre hovedingredienser, du kan bruge til at mætte selv den mest sultne weekendferie-elsker:

  1. Vælg en passende overnatningsform
  2. Planlæg sjove aktiviteter for hele familien 
  3. Få mest muligt ud af transporttiden

Få fuldt udbytte af din weekendferie

Der er masser af sjove ting, du kan lave på en weekendferie med børn. Første skridt på vejen til en sjov weekendferie er, at du skal beslutte, hvilken ferietype der passer bedst til dig og din familie. Her er det specielt overnatningsformen, der er vigtig at overveje. I kan blandt andet vælge:  

Det er individuelt fra familie til familie, hvordan man vil sove på sin weekendferie. Nogle foretrækker at stå for det praktiske selv, mens andre hellere vil overlade madlavningen og andre praktiske gøremål til andre. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert – det afhænger af jeres ønsker og behov.

 

Sjove ting at lave på en weekendferie

Efter I har besluttet overnatningsform, kan du så småt begynde at planlægge, hvad I skal lave på weekendferien. På en weekendferie skal der gerne være aktiviteter for store og små, så hele familien får en sjov weekend.

I kan eksempelvis tage på en udflugt for hele familien, hvor I kan nyde den friske luft. En anden mulighed er sightseeing, hvor I kan opleve de mange forskellige seværdigheder i Nordjylland. Skal der i stedet være fart på programmet, er en tur i en af Danmarks mest populære sommerland en af de sjoveste ting, du kan lave på din weekendferie.

 

Weekendferie i Fårup Sommerland

En miniferie i Nordjylland med billetter til Fårup Sommerland byder på en pause fra en travl hverdag. Her er der rig mulighed for at tage på en weekendferie, der genoplader batterierne. Gå en tur langs Vesterhavet, spis dig gennem en kæmpe is, eller prøv de sjove forlystelser i Fårup Sommerland, der giver et sus i maven og et smil på læben.

Du finder en række forskellige overnatningsmuligheder til din weekendferie, der byder på alt fra camping til luksushytter. Du kan også bo helt inde i Fårup Sommerland på det 4-stjernede Hotel Fårup.

Med en samlet gæstetilfredshed på 99% og et erklæret mål om at levere verdens bedste service, giver Fårup Sommerland dig og din familie et velfortjent afbræk og præcis den weekendferie, I trænger til.

 

Udnyt transporttiden på din weekendferie

Transporttiden på vej til weekendferie kan være en smule kedelig for ungerne, især hvis der er langt fra A til B. Det er derfor en god idé, hvis du udnytter transporttiden. Her kan du have snacks og drikkevarer med i bilen. Skær nogle gulerods- eller agurkestave, hav noget frisk frugt med, eller smør et par lækre boller for at stille den lette sult.

Med sulten stillet kan de sjove lege begynde. Det kan være at tælle alle biler i en bestemt farve – hvem kommer først til 50? En anden sjov leg er ”20 spørgsmål til professoren”, hvor en af jer skal tænke på en bestemt ting, hvorefter de andre må stille 20 spørgsmål, som skal hjælpe dem med til sidst at komme med et bud på, hvad professoren tænker på.   

Der er også mulighed for en mere traditionel underholdning på køreturen. Det kan være at høre musik, spille på telefonen eller se en film på iPad’en. Når du leger og udnytter transporttiden, bliver din weekendferie sjovere både på vej dertil og på vejen hjem igen. Det gør, at hele weekendferien spiller før, under og efter.