Regnvejrsaktiviteter

En regnvejrsdag behøver ikke være kedelig, tværtimod. Der er masser af sjove ting, du kan lave, når det regner. Vi giver dig her bud på, hvad du kan lave af regnvejrsaktiviteter.    

 

Hvad kan man lave, når det regner?

Mange forbinder regnvejrsaktiviteter med noget, der foregår i hjemmet i tørvejr. Her er der mulighed for hjemmebag, højtlæsning, at bygge hule, lege gemmeleg, spille brætspil eller på iPad’en. Trækker du derimod i regntøjet og bevæger dig udenfor hjemmet, opstår der hurtigt flere sjove regnvejrsaktiviteter: 

  • Regndans
  • Hoppe i vandpytter
  • Vandkrig
  • Gå en tur i skoven
  • Svømmehal
  • Bowling
  • Biografen
  • Forlystelsespark

Vejret behøver ikke spille en rolle

Når du skal beslutte, hvilke regnvejrsaktiviteter du skal lave, afhænger det af, hvor kraftigt det regner. Der er forskel på, om det regner i tykke stråler eller blot støvregner. Men sørger du for at være klædt på efter vejret, behøver udendørsaktiviteter i regnvejr ikke være et problem.

Hvis du er villig til at hoppe i gummistøvlerne, tage regnfrakken på samt have en paraply med i hånden, vil du opleve, at regnvejrsaktiviteter i det fri faktisk kan være sjovere end at sidde indenfor.  

 

Det danske vejr er omskifteligt

Vejret i Danmark indbyder ikke altid til picnic i det fri, men hvis dagen starter med regn, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den skal stå på regnvejrsaktiviteter hele dagen. Det danske vejr kan bedst beskrives som omskifteligt: det ene øjeblik kan det regne, mens solen kan titte frem kort tid efter.

Det er derfor en god idé, at du undersøger den aktuelle vejrudsigt, inden du beslutter dig for, at hele dagen står på indendørs regnvejrsaktiviteter.

 

Tag i Fårup Sommerland på en regnvejrsdag

En af de store fordele ved at tage i Fårup Sommerland på en regnvejrsdag er, at der ikke er nær så mange i parken, som når det er tørvejr. Det gør, at du slipper for at stå i kø, og du kan derfor nå at prøve mange flere forlystelser, end du ellers ville.

Kom tæt på Hr. Skæg, Onkel Reje & co.

De fleste events i Fårup foregår udenfor. Selvom det regner en dag, aflyser vi ikke vores familiekoncerter eller andre begivenheder. Dermed har du stadig mulighed for at møde Motor Mille, MGP-stjernerne, Ramajetterne eller de andre kendte, vi får besøg af i løbet af sæsonen. Du kan derfor komme endnu tættere på flere af de kendte stjerner, hvis det skulle regne den dag, hvor dit idol står på programmet.

  

Kom i ly for regnen

Tager du i Fårup Sommerland på en regnvejrsdag og får lyst til at søge ly for regnen, har du mulighed for det. Flere af vores forlystelser er nemlig i tørvejr. Du kan blandt andet besøge 4D-biografen, finde spillelysten frem i Games, som ligger under et halvtag, eller du kan indstille sigtekornet i læ på Skydebanen.

 

Alternativt kan du komme i ly for regnen i en af vores restauranter, hvor du kan få stillet sulten og tørsten.

Bliv tør inden du tager hjem

Efter en hæsblæsende dag i Fårup Sommerland med mange sjove regnvejrsaktiviteter er det blevet tid til at vende snuden hjemad. For at undgå at du sidder gennemblødt på vej hjem, har du mulighed for at tørre dit tøj i tørretunnellen ved Træstammerne for kr. 20. Du kan også skifte til dit medbragte tørre tøj på et af vores toiletter nær Fårups butikker.

Er du i tvivl om, hvor Træstammerne eller Fårups butikker ligger, kan du downloade et gratis oversigtskort over parken her. 

Kombinér regn med sjov og spas

Regner det i dag? Op med humøret! Der er ingen grund til at hænge med mulen. Du har hele dagen foran dig med sjove og spændende regnvejrsaktiviteter i vente. Vi garanterer, at hvis dagen går til Fårup Sommerland, står vi klar til at fylde den med underholdning. Du kan endda hurtigt og nemt købe billet til Fårup Sommerland online, så der er ingen undskyldning for ikke at kombinere regnvejr med sjov og spas.