Ideer til børnefødselsdag

En børnefødselsdag er en stor dag for dit barn, som naturligvis skal fejres. Få vores ideer til en børnefødselsdag, der kan gøre dagen til en fornøjelse for både dig og dit barn.

 

Sjove lege til børnefødselsdagen

Børn har en livlig fantasi og er gode til at lege sammen og underholde hinanden, uden du behøver at have planlagt et program for hele dagen. Det er stadig en god idé, at du har nogle sjove aktiviteter planlagt på forhånd, hvis legen går i stå, eller du har brug for at få samling på børnene. Her er nogle ideer til, hvad I kan lave af lege til en børnefødselsdag:

  • Skattejagt
  • Ballondans
  • Stopdans
  • Sanglege
  • Sækkeløb
  • Tampen brænder
  • Flaskehalsen peger på

Flere af legene kan foregå både indenfor og udenfor. Er vejret til det, er det oplagt at lege udendørs, så børnene kan brænde deres energi af under åben himmel.

 

Madideer til børnefødselsdagen

Mad er en stor del af enhver børnefødselsdag, men hvad skal du lige servere til de sultne og aktive børn? Det vigtigste er, at maden ser indbydende ud, men den behøver ikke tage flere timer at lave. Der er mange lækre ting, du kan lave, som er både hurtige og nemme madideer til børnefødselsdagen:

  • Pizzasnegle
  • Pølsehorn
  • Boller
  • Grøntsagsstænger
  • Cupcakes
  • Hotdogs
  • Spaghetti i pølser

En god idé kan være at peppe maden op og servere den på en anderledes og sjov måde. Eksempelvis kan du forme pølsehornene som en gris eller servere grøntsagsstængerne i en udhulet peberfrugt, hvor du har skåret et lille ansigt ud. Der er adskillige muligheder, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

Hold børnefødselsdag i Fårup Sommerland

Vil du holde en børnefødselsdag, som børnene aldrig glemmer, kan du arrangere en tur i Fårup Sommerland, der er spækket med sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Børnene kan brænde deres krudt af i badeland, prøve vores mange sjove forlystelser, lege på den store legeplads eller få en ekstraordinær biografoplevelse i 4D-biografen.

I Fårup Sommerland er der rigeligt med plads til både grin, leg og sjove oplevelser. Som en lille ekstra bonus slipper du for at rydde op derhjemme, efter at hjemmet har været fyldt med legende børn.

 

Køb maden i parken eller tag jeres egen med

En børnefødselsdag i Fårup kan pakkes ind, som du ønsker det. Børnene kan få fornyet energi og stille sulten på en af vores mange spisesteder. Her kan du slippe børnene løs i en grillbuffet, der er fyldt med de mindstes livretter, eller en appetitvækkende pizza- og pastabuffet.

Foretrækker du at medbringe jeres egen mad til børnefødselsdagen, kan du frit tage det mad og drikke med, som I vil nyde inde i parken. Medbringer du selv maden, kan du lade dig inspirere af de ovenstående madideer, eller du kan pakke en lækker picnickurv.

 

Slå flere fødselsdage sammen

En idé til børnefødselsdagen i Fårup Sommerland kan være, at du allierer dig med andre forældre og slår fødselsdagen sammen med andre børn. På den måde kan I lettere holde styr på de legende børn i parken. Derudover er I flere til at planlægge besøget, afholde og finansiere fødselsdagen, så du ikke skal stå med det hele selv.

Har I allerede besluttet at holde børnefødselsdagen i Fårup Sommerland, er det en rigtig god idé, at I køber jeres billet online, hvor I kan spare op til 10 %.