Få ferieinspiration og spændende ferieidéer 

Både børn og forældre ser frem til sommerferien, hvor den står på kvalitetstid med familien. De fleste kender sikkert til problemet med, at det kan være svært finde på spændende ferieidéer, som I kan tage ud og opleve sammen hele familien. Men der er masser af ferieinspiration, som I kan benytte jer af og derved få gode input til spændende oplevelser og attraktioner, som I kan få glæde af på jeres ferie med familien. 

Mangler I ferieinspiration til en aktiv ferie med børnene, kan I med garanti finde inspiration og gode ferieidéer her på siden. Der findes mange forskellige aktiviteter til børnefamilier, og ikke mindst budgetvenlige aktiviteter i Nordjylland, som er oplagte for familier med børn. 

 

ferieidéer og ferieinspiration-Fårup Sommerland-pige på rutsjebane

 

Tag på skattejagt i den danske natur

Hvis du har en GPS, enten til bilen eller via din smartphone, kan du tage på skattejagt med dine børn.  Det er en oplagt ferieidé, hvor I som familie kan komme ud og lave noget aktivt sammen, som samtidig er en hyggelig oplevelse. 

Konceptet hedder Geocaching, og det går i al sin enkelthed ud på at køre ud i den danske natur og finde gemte ”skatte” (cacher), som findes ved hjælp af din GPS-modtager. Der ligger over 1,5 mio. cacher i hele verden, og over 20.000 i den danske natur.

Alle cacher er forskellige. Det er god pli at sørge for at have ting med, som man kan bytte med, så der er noget til den næste, der finder den gemte cache. Læs mere om reglerne og geocaching her.

 

7000 kilometer kyst

I Danmark er vi så privilegerede at have relativt kort til strand og vand. Stranden er en sand legeplads for dine børn. Om sommeren elsker langt de fleste børn at boltre sig i bølgerne som små vandhunde, imens de i efterårs- og vintermånederne kan få flere timer til at gå langs vandkanten ved at samle sten, bygge sandslotte, slå smut og bare nyde den friske luft og den rolige lyd af bølger, der slår mod land.

ferieidéer-ferieinspiration-Fårup Sommerland-familie på stranden

Muligheden for at gå på jagt efter havets juveler er der også, da du specielt langs den jyske vestkyst har chancen for at finde ravklumper. Saml eventuelt sten på stranden, som I kan tage med hjem og male på eller lave figurer ud af. Det er ofte til stor fornøjelse for børnene at bruge tid hjemme med at male, lime, dekorere og pynte.

 

Action på mountainbike

Hvis I har lidt større børn med hang til action, findes der utallige mountainbikeruter i den danske natur. Flere steder kan I leje cykler, så det ikke kræver, at I selv har egne mountainbikes. Det er en oplagt ferieidé, hvis I er en familie, som foretrækker en aktiv ferie, hvor I kan få nogle gode oplevelser sammen. Cykelruterne har flere forskellige sværhedsgrader, så I har mulighed for at finde præcis den rute, som passer til jer.

ferieidéer-Fårup Sommerland-familie på mountainbiketur-aktiv ferie

 

Fantastiske oplevelser på vandet i Nordjylland

Nordjylland har mange åer, søer og fjorde, hvor det er muligt at ro ud på eventyr. I kan flere steder leje kanoer til formålet. I kan enten tage ud på endagsture eller vælge at tage ud på en længere tur, der strækker sig over flere dage, hvor I kan overnatte i telt. Det er den perfekte idé til en ferie, hvor I kan få nogle gode oplevelser sammen. 

I kan med fordel kontakte den nærmeste kanoudlejer og spørge ham/hende til råds, hvilke ruter I skal tage ud på afhængig af jeres erfaringer og ønsker. På kanoruterne er der markeret, hvor I må gå i land, samt hvor I kan overnatte med jeres telt.

I kan finde mere information her.