1.17.2.7178
Skip to the content

Muligheder for dig med sæsonkort


Det er en ekstraordinær tid for alle - både for jer med sæsonkort og for alle virksomheder der, ligesom Fårup, arbejder med at skabe oplevelser, hvor mange mennesker samles. Det er ikke nogen hemmelighed, at Fårup er påvirket af, at vi ikke har kunnet åbne parken og Hotel Fårup.

Vi ved, at der blandt vores sæsonkortholdere og deres familier er en gruppe som i særlig grad skal undgå at blive smittet med Covid-19 - og at et besøg i Fårup eller andre steder med mange mennesker derfor ikke er muligt.

Vi har stor forståelse for den situation, som alle befinder sig i lige nu, og har derfor valgt at tilbyde forskellige muligheder til jer sæsonkortholdere der har købt sæsonkort inden d. 19. maj 2020, hvor vi har opdateret betingelser for sæsonkortkøb og meldt ud omkring tiltag og begrænsninger i Fårup for denne sæson.

Vi har fundet en løsning, som kan tilgodese alles behov. Vi håber naturligvis på, at flest muligt vil beholde kortet til sæsonen som er lige på trapperne - og derigennem være med til at bakke op omkring Fårup

 

Behold sæsonkort til 2020

I kan vælge at beholde jeres sæsonkort til 2020, tage et ekstra besøg her over sommeren og efteråret - og stadig få masser af sjove oplevelser her i 2020. Hvis I ønsker at gøre brug af jeres sæsonkort i år, så skal I ikke gøre noget :)

Skub sæsonkort til 2021

I kan vælge at skubbe jeres sæsonkort til 2021, sådan at jeres kort ikke kan bruges i år, men til gengæld har I sæsonkort til næste sæson - og endda til 2020-pris :) Hvis I ønsker at skubbe jeres sæsonkort, så skal I udfylde nedenstående formular og så sørger vi for at kortet er aktivt til 2021 i stedet for denne sæson. 

Vi sender en bekræftelse når kortet er flyttet - vær dog opmærksom på at det er en manuel proces, så der kan gå en uges tid inden du modtager bekræftelse.

Skriv det ordrenummer som står i din bekræftelse
Skriv sæsonkortnumre på hver sin linje

Annullere sæsonkort

I kan også vælge at annullere købet af jeres sæsonkort for 2020 - i så fald vil vi refundere det I har betalt for sæsonkortet, og I kan naturligvis ikke benytte kortet i år. Hvis du ønsker at annullere købet, skal du sende en mail til skrank@faarup.dk, hvor du oplyser dit ordrenummer og navne og numre på de sæsonkort, som du gerne vil annullere. Vi tilbagefører herefter beløbet til det kort, der er brugt til at købe sæsonkortene med. Vær opmærksom på at der kan gå op til 2 til 3 uger før du har pengene på din konto. 

 

Det med småt

  • Muligheden for at flyttet eller annullere sæsonkort eller gælder for alle jer der har købt sæsonkort inden d. 19. maj 2020. 
  • Hvis du gerne vil flytte eller annullere dit sæsonkort, så skal du give os besked senest d. 9. juni 2020.
  • Har du købt sæsonkort til 2020 i Efterårsferien 2019 og ønsker at annullere dit køb, så modregner vi entreprisen for ét besøg til normalpris i efterårsferien 2019