1.12.0.5516
Skip to the content

Skal din klasse have den første tur i SAVEN?

*NYE DELTAGELSESKRITERIER I DENNE KONKURRENCE
På baggrund af de nye anbefalinger fra myndighederne, hvor skoler vil være lukkede, har vi valgt at ændre deltagelseskriterierne. Vi breder konkurrencen ud, således det ikke længere er et kriterie, at man sender et bud som en samlet skoleklasse. Alle elever kan nu deltage individuelt på vegne af deres klasse. Så, hvis din datter eller søn går i 0., 1. eller 2. klasse og er hjemme grundet lukkede skoler, så kan I nu lave et kreativt bud på vores konkurrence hjemmefra sofaen - og vinde den første tur i Saven for hele klassen.*

Til maj åbner vores nye rutsjebane Saven i Fårup Sommerland, men inden da skal den indvies – og til det vil vi meget gerne invitere en 0., 1. eller 2. klasse til at komme med på den allerførste tur - måske DIN klasse!

For at komme i betragtning til turen, skal klassen blot deltage i en kreativ konkurrence, hvor klassen skal præsentere dens egen fortolkning af de følelser, bevægelser, grin, hviiiin eller skrig, der måtte opstå, når man kører i Saven for første gang. Der er ingen begrænsninger i forhold til jeres kreative udtryk.

Saven er Fårups højeste rutsjebane, den rager hele 24 meter op over jorden. Og så kører den både forlæns og baglæns! Det er en rigtig familierutsjebane, som man kan prøve fra blot 95 cm. Klik eventuelt ind på Facebook eller her, og se både billeder og video.

Hvis I har lyst til at deltage, så skal I sende jeres forslag, så vi har det senest d. 20. april.

I kan enten sende det på en mail til info@faarup.dk eller med post til Fårup Sommerland, Pirupvejen 147, 9492 Blokhus. På kuverten eller i emnefeltet skal I skrive ”Ansigter i Saven”. Det sjoveste og bedste forslag vinder den allerførste tur i Saven. Vinderklassen får direkte besked via klasselæren.

Vinderklassen kan se frem til...

Som det ser ud lige nu kan vi ikke med sikkerhed love, at arrangementet løber af stablen den 24. april. Men vi garanterer, at vinderklassen nok skal sin gevinst.

Fredag den 24. april sender vi en bus efter klassen, klasselæren og de forældre, som vil med og kører alle til Fårup Sommerland, med ankomst til kl. 13.45. Kl. 14.00 er der officiel indvielse af Saven, hvor der vil være et par taler og så selvfølgelig en snor, der skal klippes.
Herefter vil klassen få den allerførste tur i Saven – og der vil være lidt mad, is og sodavand.
Vi forventer, at dagen slutter omkring kl. 15.00, hvor bussen kører jer alle hjem til skolen igen.

Vi håber, at I har lyst til at deltage i konkurrencen. Vi garanterer et par fede timer i Fårup med høje grin og en oplevelse, som børnene vil huske fremover.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Birgitte Bak Aastradsen på 40 43 99 86 eller bba@faarup.dk