1.10.0.4701
Skip to the content

Pædagogisk grundlag


Læringsmaterialet i Fårup Sommerland er blevet til i et tæt samarbejde mellem Fårup Sommerland og Løkken Skole.

Udgangspunktet for udviklingen af materialerne er, at vi ønsker at forene følgende områder:

  • Faglighed
  • Trivsel i fællesskab
  • Dannelse
  • Bevægelse

 

Indskoling, mellemtrin og udskoling

Alle materialerne er inddelt i perioderne før, under og efter besøget i Fårup Sommerland. Der er mulighed for at vælge monofaglige eller tværfaglige forløb, helt efter hver skoles/klasses eget valg. Materialerne er udarbejdet af lærere og pædagoger, der arbejder henholdsvis i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Det pædagogiske udgangspunkt er, at læring primært sker i samskabende fællesskaber. De forskellige perspektiver - eller stemmer - i processen giver børnene mulighed for at skabe en fælles forståelse, der samtidig skaber et fælles ansvar for handlinger.


Udeskolen

Materialerne knytter sig også til tankerne om udeskolen. Hensigten er at skabe en helhedsorienteret sammenhæng for børnene, så der samtidigt er bedre balance mellem det teoretisk/abstrakte og det praktisk/sanselige. Under opgaveløsningerne er det afgørende, at gruppen fungerer godt sammen og samarbejder om at bruge alles kompetencer i et velfungerende fællesskab.


Materialerne understøtter Fælles Mål

Materialerne er udarbejdet, så de understøtter Fælles Mål. Der er taget højde for, at der er tid og plads til at udfolde den umiddelbare og spontane glæde, som børnene får ved at være i Fårup Sommerland, bl.a. gennem bevægelse i oplevelserne i løbet af dagen såvel i de planlagte som i de frie aktiviteter.

 

Download vores nye app

Vi har netop lanceret en splinterny app, som gør det nemmere at være gæst i parken. Som noget helt nyt kan du nemlig købe og håndtere sæsonkort samt billetter til Fårup i en app på din telefon. Derudover kan du få køtider, kort over parken og meget mere direkte på din telefon.