1.28.0.11730
Skip to the content

Covid-19 tiltag i forbindelse med teambulding

Senest opdateret den 13. januar 2021.

I Fårup Sommerland følger vi naturligvis de danske myndighedernes påbud og anbefalinger i forbindelse med Covid-19.

Vi gør vores allerbedste for at sikre en tryg afvikling af jeres teambuilding-event og sociale arrangement. Det er vigtigt og et stort fokusområde for os at sikkerheden altid er i top i forbindelse med alle de arrangementer, vi afvikler.

Nu tager vi naturligvis også hensyn til – og forbehold for – de nye præmisser, som COVID-19 har skabt, så alle deltagere i vores arrangementer og events skal kunne føle sig sikre og trygge ved afvikling. Det samme skal vi selv og vores instruktører fra Vestevent.

Derfor har vi opsat følgende forholdsregler, så I er på den sikre side, når I bruger Fårup Sommerland og Vestevent som leverandør af jeres teambuilding-aktiviteter og medarbejderarrangementer

 

  • Vi tilpasser os altid det enkelte arrangement og tager alle praktiske forholdsregler
  • Vi starter altid vores events med en orientering om forholdsregler og retningslinjer for afviklingen, hvor der er fokus på såvel instruktørens som deltagernes rolle
  • Vi sørger altid for en fornuftig afviklingsplan, der tager hensyn til fysisk afstand og social nærhed fra start til slut
  • I forbindelse med vores teambuilding arrangementer, arbejder vi med mindre teams med god plads mellem holdene – både for at øge udbyttet og mindske smitterisikoen.
  • Håndsprit eller desinficerende vådservietter vil være at finde under arrangementet – og vi opfordrer jer jævnligt til at bruge det
  • Vi sikrer, at vores instruktører er ved godt helbred
  • Hvis en instruktør udviser sygdomssymptomer som nysen eller hoste, vil de omgående blive fjernet fra aktiviteten. Skulle en deltager udvise symptomer, vil vi I samråd med ansvarlig arrangør, bede deltageren om at tage hjem
  • Vi tilbyder gratis og omkostningsfri ombooking af alle teambuilding arrangementer, hvis myndighedernes Corona-restriktioner ændrer sig og nødvendiggør dette efter I har foretaget jeres bestilling
  • Hos Vestevent benytter vi instruktører med relevant baggrund/sikkerhedsuddannelse, hvor aktiviteten kræver dette. At vi også kun anvender erfarne instruktører, der er i stand til at vurderer sikkerheden under aktiviteterne og vejlede deltagerne til en tryg afvikling, er blot en selvfølge.

 

Har du spørgsmål vedrørende vores procedurer, er du velkommen til at skrive til info@faarup.dk eller kontakte os på 9888 1600.