Skip to the content

Teambuilding i Fårup Sommerland

Fårup Sommerland har de perfekte rammer til en sjov dag med teambuilding.
Bliv rystet sammen, styrk samarbejdet og øg motivationen gennem vores teambuildingaktiviteter.

Fårup Team Challenge 

Fårup Team Challenge er lavet som et stjerneløb med 8-10 teambuildingøvelser, som er med til at styrke fællesskabet. Opgaverne kan både være fysiske og mentalt krævende, men vi tilstræber os altid på at ramme så mange kompetencer, at alle kan være med.

Efter dagens fysiske teambuilding-program er det blevet tid til hygge. I kan eksempelvis arrangere forfriskninger ved Hotel Fårup eller booke vores populære Bålhytte. Her kan vi kåre dagens vindende hold, den bedste teamplayer, skæveste vinkel eller andre sjove priser, hvis I ønsker dette.

Varighed 2,5 timer

Skattejagten

Skattejagten er Fårup Sommerlands populære forhindringsbane, og nu kan I afprøve den sjove teambuildingaktivitet på en helt ny måde. Vi har krydret banen med sjove opgaver, der alle kræver god kommunikation og evnen til at lytte til hinanden.

I bliver delt ind i hold, får den nødvendige introduktion af professionelle instruktører, og så kan banen indtages. I kan som team selv vælge jeres niveau, og dermed kommer alle med rundt på den mere end 200 meter lange tur.

Hvem tænker, det er svært at binde en knude? Men har I prøvet det med bind for øjnene, hvor fire kolleger skal igennem rebet samtidigt? Her garanterer vi et anderledes og sjovt teamforløb.

Varighed 2 timer 

Covid-19 tiltag i forbindelse med teambuilding

Vi gør vores allerbedste for at sikre en tryg afvikling af jeres teambuilding-event og sociale arrangement. Det er vigtigt og et stort fokusområde for os at sikkerheden altid er i top i forbindelse med alle de arrangementer, vi afvikler.

Fårup Team Crawl

Er I friske på teambuilding i Fårup, som udfordre lidt mere? I Fårup Team Crawl skiftes I efter en kort introduktion til at stifte bekendtskab med mini-rapelling og commando crawl over søerne. Denne aktivitet giver kriller i maven på den sjove måde og udfordrer deltagerne lidt mere. Det gælder om at hjælpe hinanden, så alle kommer igennem øvelserne.

Varighed 2 timer

min. 15 personer

 

Fårup Team Race på Stranden

Tag på sjov teambuilding i den skønne natur i Nordjylland omkring bunkeranlægget fra anden verdenskrig ved Løkken. Glæd jer til en konkurrencepræget dyst, team mod team. Dysten bliver afviklet som et klassisk teamrace med diverse udfordringer på stranden, i havet, ovenpå og indeni de forskellige bunkers.

Efter 2 timer med høj puls, sand i skoene og vind i håret er der tid til bålkaffe og en evaluering.

Du kommer til at opleve dine kollegaer på et nyt plan og kan forvente et stærkere team efter nogle timer ved kysten med gode grin og logisk tænkning.

Varighed 2,5 timer  

Land Rover Safari

Oplev den enestående og rå nordjyske natur på Land Rover Safari på stranden nær Fårup. Turen er lavet som en aktiv teambuildingøvelse, hvor I flere gange undervejs kan stå af for at komme ud at se, røre og dufte til de storslåede oplevelser den smukke kyst byder på.

Halvvejs vil der være en pause, typisk ved Lønstrup klinten, hvor fyrtårnet stadig kan ses de mere end 80 meter over havets overflade. Hvis tiden og vejret tillader det, vil der blive lavet et hyggeligt bål.

Varighed 3 timer  

Ridetur på Fårups egne heste

Oplev de naturskønne områder omkring Fårup fra en hesteryg. Rideturen foregår på rolige og pålidelige islandske heste, så både erfarne og uerfarne ryttere kan være med. På turen får I selskab af en guide, som kommer med spændende fortællinger omkring Fårups heste. Efter en skøn tur på hesteryg er det muligt af slutte af med kaffe eller en kold forfriskning i stalden.

Læs mere om vores ridetur 

Slut dagen af med manér

Efter en sjov dag med teambuildingaktiviteter kan I slutte dagen af med forfriskninger ved Hotel Fårup eller ved den populære Bålhytte. Her kan vi kåre dagens vindende hold, bedste teamplayer, skæveste vinkel eller andre sjove priser, hvis I ønsker dette.

Kontakt

Kontakt os - og hør om mulighederne for dit næste møde eller konference. 

Salgschef, Bettina Christensen 

Telefon: + 45 96 73 92 12
E-mail: bc@faarup.dk