Mad og drikke

Store oplevelser giver en stor appetit. Og bare fordi vi bor i en skov, behøver du altså ikke nøjes med nødder og bær. Det er nemlig vigtigt for os, at måltidet også bliver en fornøjelse for hele familien, og derfor finder du rundt omkring i parken et væld af muligheder for at fylde maven med et godt måltid mad. I menuen til venstre kan du klikke ind på de forskellige spisesteder og grill-selv-muligheder og læse om udvalget af mad- og drikkevarer.

Børnefamilie nyder et måltid-familieferie i Nordjylland

 

Mad med holdning
Mad er ikke bare mad: Noget er sundt, noget er økologisk, og noget smager bare helt fantastisk. I Fårup Sommerland har vi derfor gjort vores bedste for at tilbyde de helt rigtige livretter til alle i familien - og vi forsøger altid at finde de sundeste og mest miljøvenlige alternativer. En del af vores madvarer kommer derfor også fra små lokale gårde og virksomheder.

Vi bruger for eksempel koldpresset rapsolie fra Egeskov Slot i vores friture, pommes frites, der optager mindre fedtstof og nøglehulsmærkede fuldkornsburgerboller.

I mange af vores restauranter er der lækre salatbarer med et stort udvalg af friske råvarer, og ved indgangen finder du Fårup Frugtfabrik med et stort udvalg af frisk frugt, friskpresset juice og smoothies.

Du har også mulighed at købe glutenfri mad i Spisekammeret. Du skal blot spørge vores personale om glutenfri retter.

 

Medbragt mad
Du er velkommen til at medbringe og nyde din egen mad i Fårup Sommerland. I vores hyggelige grillområde, Weber® grillplads, ved den store legeplads, kan du grille din medbragte mad på de store, nye Weber Genesis® II gasgrill, som står tændt, klar til brug.

God appetit!