Iskiosker

Vi kender det godt: Solen bager ned fra himlen, du har travlt med at nå alle forlystelserne, og så har du altså bare helt vildt lyst til en iskold is! I Fårup Sommerland er der heldigvis masser af muligheder for at få sig lidt til den søde tand, om det så er et lille stykke chokolade eller en Fårup Super med 3 kugler is, softice, flødebolle, guf og syltetøj. Der er noget for enhver smag.

 

Slik og is

I Fårups mange forskellige slik- og isbutikker finder du et bredt udvalg af alt fra bland-selv-slik og ispinde til friskbagte vafler og softice. Her kan du også altid købe en varm kop kaffe eller en forfriskende sodavand. En del af butikkerne sælger endvidere franske hotdogs og andre små måltider.

 

Candyfloss

I indgangsområdet kan du købe en svulmende stor candyfloss og gnaske dig i gennem det klistrede, men velsmagende stads på vej til den næste store oplevelse. Candyfloss kan også købes i enkelte isbutikker i parken.

 

Slushice

I Fårup Sommerland kan du blande din helt egen slushice i et smart plasticglas, der er lige til at tage med rundt i parken. Du kan blande de mange forskellige farver og smagsvarianter, lige som du vil - og skulle du få lyst til endnu en slushice senere på dagen, kan du købe en genopfyldning til næsten halv pris! Slushice sælges ved indgangen, i Games og i højsæsonen også ved Aquaparken.

 

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at tage dit glas med fra sidste besøg, når du igen kommer helt ud i skoven!