Bedsteforældredage på Hotel Fårup

 

Tag børnebørnene med på en hyggelig miniferie på Hotel Fårup i perioden 26. juni – 30. juni og få entréen til parken til særpris. Prøv alle de sjove forlystelser i løbet af dagen, og oplev skovstemningen på hotellet.

 

Pris

Bestil en overnatning fra kr. 1.200,- for to bedsteforældre og to børnebørn. Dertil kommer entréen, som bedsteforældre får til særpris i perioden 26. juni - 30. juni. Bemærk afrejse den 30. juni. Alle bedsteforældre (som har deres børnebørn med) kan komme ind til kun 99 kr. per dag per person. Børnebørnene skal betale almindelig entré eller bruge deres sæsonkort. Priseksempel med én overnatning og to dage i parken for to bedsteforældre (uden sæsonkort) og to børn (med sæsonkort): I alt kr. 1596,-

 

4-stjernet familiehotel

Hotel Fårup ligger midt i Fårup Sommerland og er et vaskeægte 4-stjernet familiehotel, hvor skovtemaet er trukket med ind på værelserne. Alle værelserne på Hotel Fårup er børnevenlige og lægger op til leg og hygge i ren skovstemning. Læs mere om hotellet.

 

Book ophold

For at booke et ophold med entre til særpris, bedes du ringe til vores bookingafdeling på tlf. +45 96 73 92 07. Så vil de være behjælpelige med at gennemføre din booking.

 

Aftenbuffet

I Hotel Fårups restaurant kan I sammen nyde et lækkert aftensmåltid. Buffeten henvender sig til både børn og voksne og byder på blandt andet lækre salater og ”børnegrøntsager”, årstidens friske fisk, tre typer kød, pommes frites og kartofler samt diverse tilbehør. Desserten består af en række lækre søde sager til både små og store ganer. 

  • Voksne: Kr. 199,-
  • Børn: Kr. 99,-

Husk at bestille bord, når I booker, så I er sikre på, at der er plads i restauranten.