E-handelsbetingelser

- Information til brugere af Fårups online booking og betaling:


Salgs- og leveringsbetingelser
I det nedenstående finder I nyttige informationer i forbindelse med brug af online booking af overnatning. I kan blandt andet læse om, hvordan vi behandler jeres indtastede oplysninger, hvordan I modtager kvitteringen i forbindelse med et køb og hvordan I skal forholde jer under opholdet og meget mere.
Vigtigt! Husk at checke at Fårup Sommerland har åbent på de dage I ønsker at besøge os. Især udenfor højsæsonen kan der være lukkedage - og Fårup Sommerland er ikke erstatningspligtige i disse tilfælde!


Betalingsbetingelser
Alle priser oplyst på online bookingsystemet er ligesom alle andre steder på hjemmesiden oplyst i danske kroner inklusive moms og alle afgifter, med mindre andet er oplyst og klart fremgår i den pågældende situation.
Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/kreditkort i online booking: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard DK, Mastercard DK, Mastercard VISA , VISA Electro & JBC. Der er pålagt gebyr satser:

  • Udenlandske betalingskort: 2,5% - min. 1,95 DKK
  • Danske kort: 1,25% - min, 0,70 DKK

Beløbet fremgår af betalingssiden ved valg af kreditkort. Rejsedokumenterne skal opbevares som tilgodehavende beviser.


Informationer om handel på Internettet
I kan trygt handle på Internettet gennem vores online bookingsystem. I er som forbrugere sikret i forhold til eventuel misbrug af kreditkort på nettet. Derfor er der ikke nogen selvrisiko ved misbrug af betalingskort på Internettet. I kan læse mere om, hvordan I som forbrugere, skal forholde jer til betalinger på nettet på følgende hjemmeside:www.betaling.dk.


Ordrebekræftelse/kvittering
I vil få tilsendt en ordrebekræftelse og kvittering fra Fårup, hvoraf jeres køb fremgår. Ankomst- og afrejsetidspunkt oplyses i ordrebekræftelsen. Såfremt I ankommer senere end den bookede ankomstdag, skal dette aftales med overnatningsstedet. Sker dette ikke, kan Fårup annullere bookingen dagen efter den bookede ankomstdag. Hvis I af en eller anden grund ikke modtager jeres kontrakt, og I ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, så bedes I kontakte os på nedenstående adresse eller telefonnummer.


Fortrydelsesret
I henhold til Forbrugeraftaleloven kap. 4 § 17, stk. 2 gælder fortrydelsesretten ikke i forbindelse med indkvartering samt underholdningsbegivenhed. Derfor henvises til nedennævnte afbestillings-betingelser.


Afbestillingsbetingelser
Ved afbestilling mere end 30 dage før ankomst, godtgøres hele pakkeprisen, dog med fradrag af kr. 300,- i administrationsgebyr. Beløbet opgøres og der fremsendes en bekræftelse herpå via den oplyste mailadresse. Denne opgørelse skal accepteres via mail, hvori også reg. nr. og konto nr. skal oplyses. Så snart denne accept er modtaget, overfører vi beløbet elektronisk.


Ved afbestilling mellem 30 dage og 8 dage før ankomst, godtgøres 50 % af pakkeprisen. Beløbet opgøres og der fremsendes en bekræftelse herpå via den oplyste mailadresse. Denne opgørelse skal accepteres via mail, hvori også reg. nr. og konto nr. skal oplyses. Så snart denne accept er modtaget, overfører vi beløbet elektronisk.


Ved afbestilling mindre end 8 dage før ankomst, sker der ingen godtgørelse.


Afbestillingsbeskyttelse 
Afbestillingsbeskyttelse på 5% af overnatningsbeløbet skal bestilles og betales i forbindelse med booking af opholdet. Afbestillingsbeskyttelse træder i kraft ved afbestilling af opholdet pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer den person, der har bestilt opholdet, ægtefælle, børn, forældre eller søskende. Hele lejebeløbet tilbagebetales.

 


Ændring af bestilling
Hvis I ønsker at ændre jeres booking til et andet overnatningssted eller i anden periode, betragtes dette principielt som en afbestilling og en ny bestilling.

 

Registrering af oplysninger
Fårup registrerer navn, adresse, e-mail samt andre oplysninger afgivet i forbindelse med købet i vores kundekartotek. Oplysningerne videregives ikke, men Fårup beholder registreringen i 5 år jf. Persondataloven.
Fårup anvender serverside cookies og en sikker forbindelse til at skabe sikkerheden om de oplysninger, som du afgiver på siden.
Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres før de sendes over Internettet.

 

Reklamationsbehandling

Klager over produktet (ophold på Hotel Fårup) skal ske med det samme. Såfremt det omhandler overnatningsstedet, så skal I henvende jer til overnatningsstedet i første omgang, så der er mulighed for at afhjælpe klagen. Såfremt det omhandler besøget i Fårup Sommerland, så henvend jer hurtigst muligt i Informationen i Fårup. Vi vil så vidt det er muligt forsøge at afhjælpe problemet med det samme.

Såfremt det ikke lykkes at opnå enighed omkring klagen vedr. opholdet på Hotel Fårup, kan der til enhver tid klages til Rejse-Ankenævnet, idet Fårup selvfølgelig er medlem af Rejsegarantifonden. Fårup følger altid afgørelsen fra Rejse-Ankenævnet.
Ét år efter modtagelsen af varen (opholdet) ophører retten til at klage i henhold til Købelovens §83, stk. 1, medmindre andet er aftalt.

 

Virksomhedsoplysninger
Fårup Sommerland A/S Hotel Fårup
Pirupvejen 147
9492 Blokhus
Tlf.: +45 98 88 16 00
E-mail: booking@faarup.dk
Cvr.:3798 4515