Nordens bedste Sommerland 2013

Fårup har netop vundet prisen som Nordens bedste Sommerland - og så for andet år i træk!!  TUSIND tak til alle jer som har stemt på os!

Prisen er baseret på brugerafstemninger, og afvikles én gang om året af det svenske internetsite - Barnsemester.se.

 

- Vi blev glade sidste år og nærmest dobbelt så glade i år. Det er et dejligt skulderklap, og hos alle i Fårup er der begejstring og stolthed. Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der har stemt på os. Vi er samtidig klar over, at prisen forpligter, og at vi hele tiden skal prøve at gøre oplevelserne hos os bedre. Vi glæder os meget til at slå dørene op til en ny sæson den 26. april, og sæson 2013 byder blandt andet på indvielsen af Orkanen, vores største investering nogensinde, og samtidigt den eneste rutsjebane i Norden, der går både over og under vand, fortæller adm. direktør Per Dam Jensen.