Fårup kåret som Europas næstbedste park

Fårup Sommerland blev den 19. september 2016 kåret som Europas næstbedste forlystelsespark - for andet år i træk.  

Den uafhængige pris tildeles af en international anerkendt jury, hvor det overordnede formål handler om at rette fokus på ekstraordinære innovationer i den europæiske forlystelsesparkbranche.

Det er det internationalt anerkendte forlystelsesmagasin Kirmes & Park Revue, der har sammensat det internationale dommerpanel bag prisoverrækkelsen.