Share Print

Nyheder 2012

Igen i år kommer der store nyheder i Fårup - og i år er der endda mange af slagsen!


Spisekammeret
Når du træder ind af Fårups hovedindgang, rammer du lige ind i en den største nyhed - faktisk er den mere end 1100 kvm. Hele indgangsområdet har nemlig fået et gevaldigt løft og en spritny restaurant, Spisekammeret. Der er ikke mindre end tre spisesteder og en café indeni. Så her kan hele familien få lige det, de vil have at spise og stadig sidde sammen. Du kan vælge mellem saftige bøffer, sprøde wokretter eller klassiske burgermenuer - og selvfølgelig er der altid det sunde alternativ.

I Spisekammerets Café byder vi også på friske sandwich, juicer og så selvfølgelig friskbrygget kaffe. - se mere om Spisekammeret lige her


Pindsvinet
Vores mindste gæster skal bestemt ikke snydes for en nyhed! Derfor bygger vi Pindsvinet  - en rutsjebane for alle unge krudtugler med hang til fart. - læs mere om Pindsvinet her


Shows
Du kan møde skovens allerbedste venner på de skrå brædder. Egern og Pindsvin spiller op med show for de mindste - og i år har de to spilopmagere fået fingre i en ønskemaskine, så en ting er sikkert, der bliver problemer! De to venner optræder i perioderne 30/6 - 1/7 og 9/7 - 5/8. - læs mere om Egern og Pindsvins show her

I år får vi også besøg af vovehalse fra den øverste skuffe! Der kommer nemlig et udspringsshow i verdensklasse til skoven, de van(d)vittige udspringere hopper ud fra 25 meters højde og lander i et bassin med kun 2,5 m meter vand. Vovehalsene springer i perioden 7/7 - 5/8. - læs mere om vovehalsene her


Sæsonkortfordele
Som tillæg til vores sæsonkortfordele er der i år kommet to nye til. Med din Fårupkort i hånden kan du nu komme gratis ind i Tivoli i København og nu er det inklusiv gratis turbånd - det gælder naturligvis hele Tivolis sæson. Og så kan du komme ind i Djurs Sommerland til halv pris. - læs om alle fordelene ved sæsonkortet her.


4D Biografen
Der er altid smæk for skillingerne i 4D biografen! Og i år er der specielt smæk til den evigt uheldige (og ja, ret dumme) Grim E. Ulv - og som altid slipper Hjulben uden den mindste skramme. - læs om vores nye film her

 

Find os på facebook

Top Attraktioner Top Attraktioner.dk Visit Nordjylland