Sæson 2013

Tina: »Det mest fantastiske personale«

Har igen i dag besøgt parken - tror det er 8. gang i år. ALLE gangene er der EN ting der skinner igennem og som beskriver alle gangene med de samme ting: Dejlige glade positive og det mest fantastiske personale er sgu i Fårup!!

Selv i dag hvor vi sluttede af i Aqua parken kl. blev 19 og de skulle lukke alligevel var der smil, latter og høflighed! FANTASTISK når man tænker på at de nok havde været på arbejde siden i åbnede! En anden ting jeg bemærkede i dag og sidste gang er tonen internt mellem personalet den er ALTID god! I gør jeg og min familie ALTID forlader Fårup med smil og glæde helt ind og vi glæder os ALTID til at skal afsted igen!

»En anden ting jeg bemærkede i dag og sidste gang er tonen internt mellem personalet den er ALTID god!«  skriver Tina. 

 

 

Ole: »En utrolig positiv oplevelse.«

Mennesket er tit indrettet således at vi kun leverer negativ kritik af vore omgivelser. Desværre. Men jeg har nu oplevet en masse positiv i den forløbne uge.

Efter at have tilbragt sommerferien på det nærliggende Jambo Camping var vi selvfølgelig også forbi Fårup Sommerland adskillige gange. Jeg har besøgt jer adskillige gange tidligere men syntes denne gang var noget helt specielt på flere områder.

For det første var tingene bare iorden. Ikke et stykke hegn var i stykker, ikke affald der lå og flød. Tingene spillede. Man havde virkelig en fornemmelse af, der var tænkt over tingene. En utrolig positiv oplevelse.

Men det der gjorde besøget hos jer unikt var den ekstreme service man modtog fra jeres personale. Alting foregik med et smil på læben, et sprøjt med vandpistolen eller en frisk bemærkning. Men alting blev gjort på en måde så man følte sig værdsat som kunde og gæst.Sig ikke at unge mennesker ikke kan være høflige og arbejdsomme.

Når det er sagt, så oplever man tit at forlystelsesparkens priser på mad og drikkevarer ville være meget høje. Men heller ikke det kunne i klare. Rent faktisk så billigt at vi flere aftener spiste i parken. Alt i alt en meget positiv oplevelse hele vejen rundt. Det er supergodt gået. 

»For det første var tingene bare iorden. Ikke et stykke hegn var i stykker, ikke affald der lå og flød. Tingene spillede. Man havde virkelig en fornemmelse af, der var tænkt over tingene. En utrolig positiv oplevelse.«  skriver Ole

 

 

Tine: »En sand fornøjelse for børn og voksne«

Har i dag besøgt jer med familien. Der var tryk på fra morgenstunden med at holde i bilkø. Der var vist flere end os der havde set den gode vejrudsigt. Trods det, kom vi hurtig ind, fik parkeret og så var det bare afsted. Ind og udforske hele sommerlandet. Det var trods de mange andre gæster en rigtig god dag med masser af oplevelser og indtryk.

Men som sikkert mange andre gæster, må vi absolut rose jeres personale. Vi har kun mødt søde, venlige, sjove og imødekommende unge fårup piger og drenge. En sand fornøjelse for børn og voksne, som i den grad smitter af.

»Vi har kun mødt søde, venlige, sjove og imødekommende unge fårup piger og drenge. En sand fornøjelse for børn og voksne, som i den grad smitter af.«  skriver Tine. 

 

 

Kirsten: »Alt er i skønneste orden«

Vi, min mand og to børnebørn, har været gæster hos jer på todages billetter denne lørdag og søndag - ikke engang efter 2 dages besøg er det "lykkedes for os" at finde noget at kritisere.

Alt er i skønneste orden - sikkerheden ser ud til at være højt prioriteret, der er rent og pænt overalt, der ses hele tiden unge mennesker der ordner og sørger for at alt er rent, vi blev alle steder mødt med smil og en dejlig imødekommenhed, der er gode muligheder for at spise sin medbragte mad, grille på opstillede grill eller spise på jeres mange spisesteder - der er noget for enhver smag.

Og så er der sjove forlystelser til børn i alle aldre og til voksne som kan lide at more sig. Tak for mange gode oplevelser.

»Alt er i skønneste orden - sikkerheden ser ud til at være højt prioriteret, der er rent og pænt overalt, der ses hele tiden unge mennesker der ordner og sørger for at alt er rent«  skriver Kirsten. 

 

 

Michael: »Smilende og hjælpsomme medarbejdere «

Jeg vil bare give en stor ros til personalet :)

Sjældent har jeg oplevet så smilende og hjælpsomme medarbejdere som jeg så hos jer. Jeg så en ung dreng som var ved at tømme skraldespande, og helt umotiveret gav han sig til at lege med nogle små børn, inden han gik videre til næste skraldespand.

Dem der betjente maskinerne smilte, og spurgte næsten hver gang om det havde været en sjov tur. Ved drikke og spisestederne havde de tid til at forklare hvor og hvad de diverse ting var og hvor, og nogle spurgte endda hvor man kom fra.I Aquacafe skrev de endda en lille hilsen på pizza-pappet. Selv dem der 'bare' gik rundt, smilede og hilste. 

Jeg har været i en del parker (bonbon, Legoland, sommerland Sjælland, Jesper hus, mm), men aldrig med så smilende og venlige medarbejdere som i Fårup Sommerland...så STOR ROS til jer :)

»Sjældent har jeg oplevet så smilende og hjælpsomme medarbejdere som jeg så hos jer. Jeg så en ung dreng som var ved at tømme skraldespande, og helt umotiveret gav han sig til at lege med nogle små børn, inden han gik videre til næste skraldespand.«  skriver Michael.