Vi benytter Cookies

Hvis du klikker videre på faarupsommerland.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies.

Læs mere om cookies

Faarupsommerland.dk anvender cookies. En cookie er en fil, som gemmes på din computer, således at hjemmesiden kan genkende computeren næste gang, den besøger noerd.dk.

Cookies er små ufarlige tekstfiler, som ikke kan sprede computervirus eller på anden made forvolde skade.
Formålet med cookies er, at hjælpe hjemmesiden med, at identificere brugeren, for dermed at give en mere effektiv brug af sitet og en for brugeren bedre oplevelse.

Faarupsommerland.dk anvender Cookies til følgende formål:

Session Cookie:
En session cookie identificerer dig som bruger i løbet af den tid, du er på sitet. Denne cookie gemmes et år.

Analytics Cookie:
En analytics cookie anvendes til, at måle, hvilke sider og elementer, der tilgås på faarupsommerland.dk. Fårup Sommerland anvender Google Analytics, til at indsamle statistik, som anvendes til, at forbedre sitet.

Cookie Accept:
Når du har accepteret brugen af cookies (enten ved at klikke accept, eller ved at klikke videre på sitet), gemmes en cookie med denne information. Du vil derfor ikke blive præsenteret for cookie-politik næste gang, du besøger sitet. Accepten gemmes i et år.

3.parts Cookies
faarupsommerland.dk integrerer med eksterne sider, og anvender derfor 3.parts cookies fra bl.a.: facebook.com, addthis.com, youtube.com, adform.com


Kan jeg slippe helt for cookies?
Såfremt du ønsker, at slette eller helt at undgå Cookies, finder du information og vejledninger her:
http://minecookies.org/cookiehandtering

Share Print

Sæson 2011

Anni fra Gistrup, d. 6. juni 2011

Kære Søren Kragelund. Som flittig bruger af Fårup Sommerland, har jeg lyst til at sende dig/direktionen en mail. Jeg synes blot, at jeg vil fortælle dig, hvordan jeg oplever dine ansatte.

 

Når jeg besøger Fårup, møder jeg kun smilende, hjælpsomme og søde medarbejdere, som taler med alle gæster - små som store og unge som gamle. Hvis man henvender sig med spørgsmål eller lignende er de altid hjælpsomme og friske. Ved forlystelserne oplever jeg også veloplagte medarbejdere, som er koncentreret om deres arbejde og om parkens gæster. Jeg har kun rosende ord at sige om dine ansatte og er imponeret.

 

Jeg håber, du har mulighed for at videregive denne mail enten på skrift eller mundligt til dine ansatte. Jeg synes, de fortjener at få at vide, at de gør et flot stykke arbejde. Tænker også at det må være rart for dig at høre disse positive ord.

»Jeg har kun rosende ord at sige om dine ansatte og er imponeret.«

Heine fra Skive, d. 31. juli 2011

Ville blot tilkendegive min totale tilfredshed over min families besøg hos jer i dag. Vi er helt høje! I skal vide, at I har det mest topmotiverede personale i det ganske land. Magen til venlighed og humør skal man lede meget, meget længe efter. Ligeledes er det en fryd at se en park, som er så ren og velholdt. Tusind tak det var alle pengene værd.

»I skal vide at I har det mest topmotiverede personale i det ganske land. Magen til venlighed og humør skal man lede meget, meget længe efter.«

Stephan fra Brønshøj, d. 5. august 2011

Jeg var i Fårup Sommerland lørdag den 23. juli med min familie, som består af mine 2 sønner (2 og 5 år), min kæreste og hendes mor. Selv om dagen var den travleste på hele året, og vi derfor skulle stå i kø mere, end man skal normalt, havde vi en fantastisk dag, og det skyldes jeres fantastiske personale.

 

ALLE, som vi mødte på vores vej, var smilende og venlige, og hos de mindste (hvor jeg var meget pga. min mindste søn på 2,5) var der tid til lige at sige hej og et smil. Som københavner er jeg vandt til at gå i Tivoli eller Bakken, men Fårup Sommerlands service var mange niveauer over, hvad jeg normalt bliver mødt med på min vej.

 

Derfor føler jeg, at jeg bliver nødt til at sige tak for en utrolig god behandling til jeres personale og sige tak fordi, at I fik min familie til at føle os velkommen. Håber at i vil give min besked videre til alle de søde uge mennesker som arbejder hos jer.

»Som københavner er jeg vandt til at gå i Tivoli eller Bakken, men Fårup Sommerlands service var mange niveauer over hvad jeg normalt bliver mødt med på min vej.«

Anne og Michael fra Hørve, d. 6. august 2011

Min mand og jeg og vores 2 børn besøgte Fårup i søndags. Vi har bare lige brug for at fortælle jer, at vi er mere end tilfredse :O) Vi oplevede bare så mange søde medarbejdere, masser af smilende unge mennesker, der virkelig må elske deres job. De var fuld af overskud og snakkede til børnene, så de også følte sig velkommen.

 

Vi vil helt sikkert anbefale Fårup Sommerland til alle, vi kender. Et MEGET hyggeligt sommerland med god service, søde mennesker og masser af forlystelser. Stor ros til alle.

»Vi vil helt sikkert anbefale Fårup sommerland til alle, vi kender.«

Birgitte fra Silkeborg, d. 11. august 2011

For kun anden gang i mit liv var jeg denne sommer en tur i Fårup Sommerland - og det var en ubetinget succes. Hvori består så denne succes? Jeg var af sted med min mand og vores to tvillingepiger på 7½ år samt et hold venner og deres 3 børn.

 

Succesen startede ved indgangen - stille, rolig og glidende gennemkørsel ved betalingsanlægget og en køn, glad og smilende pige ved betjeningen. Hun var venlig og ønskede os en dejlig dag - henvendte sig til børnene på bagsædet, som allerede da fik et godt indtryk af parken. Derpå fulgte en let og ubesværet parkering i pæne omgivelser. Dernæst stod der to levende "dyr" klar til "high-five" og krammere til børn og voksne ved indgangen til selve parken. Lidt usædvanligt, men dejligt for børnene.

 

I selve parken havde vi 10 fantastiske timer, hvor der var plads til alle eksistenser. Der var pænt og rent overalt. Aktiviteterne var gode og velgennemtænkte. Udsmykningen var i orden. Men BEDST AF ALT var dog alle de ansatte i parken. Overalt, hvor vi kom frem, var der smilende og glade unge mennesker (ansatte). Og trods besværlige kunder, som (typisk danskere) skulle finde og fokusere på det, som ikke fungerede, så smilede personalet og gav forklaringer, undskyldninger og bragte tingene i orden.

 

Vi er langt inde i sommersæsonen, og man kan på ingen måde forvente, at personalet i parken kan blive ved med at servicere på et højt niveau. Men det kan de altså hos jer. Jeg er og var dybt imponeret og har spredt min begejstring vidt omkring mig. Min familie og jeg kommer helt sikkert igen næste år. I skal have stor ros for hele jeres foretagende.

»Vi er langt inde i sommersæsonen og man kan på ingen måde forvente, at personalet i parken kan blive ved med at servicere på et højt niveau. Men det kan de altså hos jer.«

Claus fra Vadum, d. 20. august 2011

Hej med jer. Vil blot give jer min allermest positive thumbs up - det hele spiller bare 110%. Hvis jeg fremhæver nogle enkelte ting, som gør, at jeg når til denne konklusion - må det være personalet, som slet og ret er uovertrufne - deres måde at behandle mine 2 tøser på 4 og 6 på er super.

 

En enkelt oplevelse ud af mange var i dag, hvor min store pige havde samlet mod til Falken, og bettepigen desværre ikke var stor nok - efter opmåling :) - tårerne var på vej - men den unge mand i Falken sagde blot til Matilde, at hun måtte komme ind og styre - og væk var tårerne. Det samme gjorde sig gældende ved tårnet i Børnetivoliet.

 

Det er ligeledes skønt, at parken altid er ren og flot. Jeg nyder at komme her - det er ikke som Legoland, hvor man føler, at det vigtigste ikke er kunden - men kundens penge. Jeg føler, I kører det omvendt og tænker, at hvis kunden er tilfreds, skal kunden nok bruge nogle penge. I øvrigt må I aldrig opkræve parkeringspenge, som de gør i Legoland - det er optrækkeri.

 

Disse var mine tanker skrevet i køen i Mine-Expressen - og er nødt til at slutte nu - da jeg er overbevist om, at der er en god oplevelse om 2 min. Vil du med en tur i skoven - det kan du bande på jeg vil.

»Vil du med en tur i skoven - det kan du bande på jeg vil.«

Lars fra Danmark, d. 24. august 2011

Vi besøgte Fårup Sommerland tilbage i 2009 med vores 2 børn. Dengang var vi meget imponerede over forlystelserne som sådan, renligheden og de mange frirum til at slappe af. Men vi var mindst ligeså imponerede over medarbejderne. Derfor var vi meget spændte på, om oplevelsen ville være den samme, da vi besøgte jer igen i år i uge 29.

 

Og jeg kan sige, at vi bestemt ikke blev skuffet. Jeg er meget imponeret over, at vi ikke mødte én eneste medarbejder, der ikke smilte, kom med en dejlig kommentar til børnene etc. Det var ligegyldigt, om det var en medarbejder ved en forlystelse, ved en isbod, ved en slushice-bod eller hvor som helst. Alle steder smilende og hjælpsomme.

 

Og det er med til at gøre et ophold hos jer til en fuldendt oplevelse (skal der en smule malurt i bægeret, så er det ventetiden ved forlystelserne, som specielt i vandlandet var stor, da vi var der, men sådan er det vel, når det er et populært sted). Med ønske om at ovennævnte roser bliver givet videre til jeres medarbejdere.

»Jeg er meget imponeret over, at vi ikke mødte én eneste medarbejder der ikke smilte, kom med en dejlig kommentar til børnene etc.«

 

Find os på facebook

Top Attraktioner Top Attraktioner.dk Visit Nordjylland