Købsbetingelser

Fårup Sommerland modtager betaling med Dankort, VISA-Dankort, VISA, Eurocard, Forbrugsforeningskort og Mastercard. Virksomheder som ønsker at betale via EAN-nummer eller modtage en faktura bedes kontakte os telefonisk eller pr. mail. Alle beløb er i danske kroner (DKK) og er incl. moms.

Billetter, sæsonkort og gavekort sendes som pdf-filer til den e-mailadresse, du har angivet i bestillingen. Det er loven om betalingsmidler, som gælder for handel over internettet. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er nogen selvrisiko ved misbrug af dit betalingskort via internettet. Der vil blive trukket et obligatorisk transaktionsgebyr, som findes på alle online køb. Størrelsen på gebyret afhænger af, hvilken type betalingskort, du har. 

Når du bestiller varer i vores webshop, foretages kontrol af, om kortnummer og udløbsdato er korrekt. Hvis ikke det er korrekt, og NETS ikke kan acceptere det, vil du straks få en fejlmeddelelse på skærmen. Hvis der er en indtastningsfejl, kan du blot korrigere fejlen og forsøge igen. Udover at oplyse dit kortnummer og kortets udløbsdato, skal du også oplyse betalingskortets kontrolcifre. Det er 3 tal, som typisk står på bagsiden af dit kort i underskriftsfeltet.

Ved betaling med dankort og VISA/Dankort hæver Fårup Sommerland først beløbet på din konto, når vi sender ordren til dig. Hvis ikke det lykkes for dig at få din betaling gennemført, kan du kontakte os pr. telefon + 45 98 88 16 00 eller e-mail info@faarup.dk.

 

SÆSONKORT

Når du har købt et sæsonkort som en nytegning på webshoppen, får du, kort tid efter at vi har modtaget din bestilling, tilsendt en pdf-fil med en unik stregkode til den oplyste e-mailadresse. Denne stregkode skal du printe ud og medbringe, første gang du besøger parken. Du skal fremvise stregkoden til vores billetpersonale og herefter henvende dig i vores Information. Her vil der blive taget et billede af sæsonkortholderen, som vil få udstedt sit personlige sæsonkort. Det personlige sæsonkort er et plastikkort, som skal gemmes. Dette plastikkort skal laves samme dag, som stregkoden anvendes første gang. Vær opmærksom på, at stregkoden er et ihændehaverbevis - så vi beder dig derfor opbevare den med omhu. Bortkomne stregkoder erstattes ikke. Når du køber en gentegning af et sæsonkort, genåbner vi dit ”gamle” kort. Derved kan du bruge det ”gamle” kort igen til den nye sæson.

Glemmer du dit sæsonkort, kan vi finde dig i vores system, og du kan få adgang til Fårup Sommerland imod at betale et administrationsgebyr på kr. 50. Mistede, beskadigede og tabte sæsonkort erstattes ikke. Du kan dog købe et erstatnings-kort for kr. 75. Vi gør opmærksom på, at sæsonkortet er personligt. Ved udlån, overdragelse eller anden snyd, vil kortet blive inddraget og spærret.

 

GAVEKORT

I webshoppen kan købes gavekort på et fast beløb fra kr. 100,- og op til kr. 1.000,-. Disse kan benyttes til fx betaling for billetter ved indgangen, eller det kan bruges inde i parken til mad, drikkevarer, souvenir osv. Gavekort udstedt på et fast beløb har en gyldighedsperiode på 3 år fra udstedelsesdatoen. Du har dog også mulighed for at købe et gavekort til en specifik ydelse, nemlig gavekort til et sæsonkort. Gavekortet kan kun bruges som betaling ved billethusene eller inde i parken. Gavekort til sæsonkort har gyldighed til udgangen af førstkommende uge 42. Bemærk at indløsning af et gavekort til sæsonkort altid kun vil give adgang i indeværende sæson. Et gavekort til sæsonkort kan således ikke anvendes i forbindelse med tilbud om fx ”køb sæsonkort i efterårsferien og få hele næste sæson med”.

 

1-DAGS ENTRÉBILLETTER

1- dags entrébilletten er gældende for den valgte periode. Du får tilsendt en pdf-fil med en unik stregkode, som du skal printe ud og fremvise i billetlugen ved indgangen til Fårup Sommerland.

 

GENERELT

Du må meget gerne bestille flere varer samtidig. Det er meget vigtigt for os, at du udfylder alle oplysninger korrekt. Du skal altid medbringe stregkode eller billet på print.

 

SIKKERHED VED BETALING

Vores internetudbyder anvender en såkaldt PSIP Gateway Server, der er certificeret af Nothern European Transaction Services (NETS). Systemet benytter en 40 bit krypteringsnøgle fra VeriSignT, der sikrer forbindelsen fra webhotellet til PSIPGatewayen ved vores internetudbyder og derfra videre til NETS. Dette sikrer, at dine kortdata beskyttes maksimalt.

Såfremt du har spørgsmål til fremgangsmåden ved betaling, er du velkommen til at maile til info@faarup.dk. Du kan finde flere informationer om betaling via Internet ved at besøge NETS' hjemmeside www.nets.eu/dk



DINE OPLYSNINGER

Når du handler hos os, bruger vi kun din e-mailadresse til at sende en ordrebekræftelse samt til øvrig kommunikation mellem dig og Fårup Sommerland. Vi videresælger ikke dine personlige oplysninger.
Når du bevæger dig rundt i vores shop, efterlader du oplysninger om dit IP-nummer, og de sider du har kigget på, samt hvornår du har kigget. Se vores generelle cookiepolitik her.

Når du køber sæsonkort i vores webshop, skal du indtaste følgende oplysninger på alle personer, der skal have sæsonkort: Navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, land, fødselsdato og e-mail.
Ved køb af sæsonkort vil navn- og adresseoplysninger, fødselsdato samt billede blive opbevaret, således at vi kan foretage gentegnelse af sæsonkortet uden unødig besvær for dig. Vi vil på intet tidspunkt videregive disse oplysninger til 3. part.

 

FORTRYDELSE

Du kan altid* fortryde dit køb og få pengene retur, så længe du endnu ikke har benyttet billet og/eller sæsonkort. Det kræver blot, at du inden 14 dage fra bestillingen returnerer varen med besked om, at du ønsker at annullere din bestilling. Vi vil herefter tilbageføre det indbetalte beløb til din konto. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du kontakte os pr. telefon 98 88 16 00 eller e- mail til info@faarup.dk.

*Fortrydelsesretten gælder dog ikke ved køb af datospecifikke billetter.