HØSTFEST - aktiviteter for hele familien

Fårup Sommerland holder åbent i efterårsferien fra den 14. til 22. oktober 2017. Her kan du opleve ægte efterårsstemning, når vi slår dørene op til Høstfest! Høstfest i Fårup er noget helt særligt. Skoven er klædt i varme efterårsfarver, og alle ni dage kan du opleve en masse spændende aktiviteter. Husk, i efterårsferien kan du også overnatte på det hyggelige Hotel Fårup, som ligger midt i parken. Book ophold

Bondegården

På Eventpladsen kan du møde det moderne landbrug og deltag i de mange forskellige aktiviteterne på udstillingen. Du kan også hilse på en vaskeægte landmand og se søde kalve. 

Egern og Pindsvins Høstmarked

Oplev Egern og Pindsvins Høstmarked. Her oser det af efterårs-hygge med kulørte lamper, kæmpe halmkrans, blomster og pynt i alskens farver. På Høstmarkedet finder du også Rævens Gemmeleg - en sjov skattejagt for de mindste. Hjælp Egern med at finde de ting, som Ræven har snuppet og gemt i sin mørke hule. 

Pindsvins Vinterhi

Pindsvins Vinterhi er en sjov og kæmpestor halmballe-labyrint på P-pladsen. Kom og prøv labyrinten og se om du kan finde vej gennem Pindsvins Vinterhi. 

Det Hjemsøgte Skibsværft

Igen i år kan du opleve Det Hjemsøgte Skibsværft. Hvis du tør gå ind gennem den store port, vil du opleve en helt ny verden med uhygge, gys og skibsværft-stemning. Hele området omkring Falken, Orkanen og Aquaparken er midlertidigt omdannet til ét stort og ældgammelt skibsværft med uhyggelige værftsarbejdere. 

Bedsteforældredage  

I efterårsferien er der bedsteforældredage i Fårup. Alle bedsteforældre (som har deres børnebørn med) kan komme ind til kun 99 kr. Så tag i Fårup og få en fantastisk dag med dine børnebørn. Børnebørn skal betale almindelig entré eller bruge deres sæsonkort.

Forlystelserne er åbne

Vores forlystelser er naturligvis åbne i efterårsferien. Så er I til action, fart og spænding - så vær klar til høje hvin og masser af sus i håret, når I tager turen i en af vores mange hæsblæsende rutsjebaner. Alle vores forlystelser er åbne - dog på nær Aquaparken.

Bemærk: I efterårsferien kan I stadig grille jeres medbragte mad på de store Weber gasgrill, som står tændt og klar til brug – ganske gratis.

Hotel Fårup

Tag familien eller vennerne med på en dejlig miniferie. Hotel Fårup er åben i efterårsferien - så giv jer selv en velfortjent pause fra hverdagens travlhed. Hotel Fårup er et familiehotel med en fantastisk placering midt i Fårup Sommerland. Alle ophold på Hotel Fårup er inkl. morgenmad og adgang til parken.