Oplev spændende attraktioner i Nordjylland

Sommerferien nærmer sig, og det betyder familieferie og feriehygge, og der findes et væld af attraktioner og seværdigheder i Nordjylland, der kan give dig og familien fantastiske og uforglemmelige oplevelser. 

Ferien behøver ikke nødvendigvis at gå til varmere himmelstrøg, for at I får en uforglemmelig ferie. Nordjylland har et unikt udvalg af seværdigheder og attraktioner for hele familien. Læs mere om de mest populære seværdigheder og attraktioner i Nordjylland. Du er garanteret underholdning og unikke oplevelser for hele familien. 

 

Aalborg Zoo

Aalborg er uden tvivl en attraktion, der er værd at besøge, hvis du er på sommerferie i Nordjylland. I Aalborg Zoo er der vilde oplevelser for hele familien. 

Parken ligger nær Aalborgs centrum, og det er derfor en af de seværdigheder i Nordjylland med en mere central beliggenhed. Parken har på årsbasis omkring 400.000 besøgende gæster. 

Der er mulighed for at købe mad og drikke i parken, men der findes også flere steder, hvor I kan sidde med jeres medbragte mad. Trænger I til et hvil, byder parken også på både trampoliner, hoppeborge samt et stort legeland.

En uforglemmelig oplevelse for familier, der elsker zoologiske haver, og derfor uden tvivl en attraktion, som er perfekt til aktiv ferie med børn

 

Nordsøen Oceanarium

Oplev livet i Nordsøen i Nordeuropas største akvarium Nordsøen Oceanarium. Her kan du møde de søde og legesyge sæler, men også den imponerende store klumpfisk.

Akvariet har naturligvis også en legeplads, men ikke en hvilken som helst legeplads! Legepladsen er nemlig udformet som en kaskelothval i naturlig størrelse.

Nordsøen Oceanarium er en populær attraktion, som er et hit på familieferien i Nordjylland. 

 

Besøg toppen af Danmark - Skagen

Skagen ligger på toppen af Danmark, og det er en by, som uden tvivl er en oplevelse værd. Særligt om sommeren summer byen af liv og glæde. Skagen er en lille hyggelig nordjysk by med butikker og caféer, og så er byen omgivet af smuk natur. 

Der ligger forskellige seværdigheder og attraktioner i Skagen. Byen har inspirerende museer, flotte fyrtårne og en smuk lystbådehavn. 

En af de største attraktioner i Skagen er dog Grenen. Grenen er der, hvor Kattegat og Skagerak møder hinanden, og det er en både fantastisk og fascinerende oplevelse.  

 

Skallerup Seaside Resort

Skallerup er kendetegnet ved at være det oplagte valg for en afslappende familieferie. Hos Skallerup Seaside Resort er der aktiviteter for hele familien, såsom legeland, vandland eller I kan tage til Vesterhavet, som ligger placeret lige ved siden af Skallerup. 

Så har I brug for en afslappende dag på familieferien, i en ellers pakket og aktiv ferie, er Skallerup Seaside Resort det oplagte valg. 

 

Fårup Sommerland

En af de mest attraktive og populære attraktioner i Nordjylland er uden tvivl Fårup Sommerland. Fårup Sommerland er en forlystelsespark, hvor der er spændende og sjove aktiviteter for hele familien. 

Tag familien med i Danmarks sjoveste forlystelsespark, der uden tvivl giver uforglemmelige familieoplevelser. Fårup Sommerland er en attraktion i Nordjylland, som I skal besøge, hvis I er på ferie i Nordjylland. Her finder I timevis af underholdning for både store og små. Alt lige fra actionprægede og hæsblæsende rutsjebaner for de lidt større legebørn til karruseller for de mindste. 

Gå heller ikke glip af Fårup Sommerlands enorme badeland, hvor familiens vandhunde rigtig kan slå sig løs.

seværdighed i Nordjylland-Fårup Sommerland-forlystelse-flagermusen

 

Der findes mange sjove attraktioner i Nordjylland, hvor hele familien kan få gode og uforglemmelige oplevelser sammen. Se også vores forslag til underholdende og budgetvenlige idéer til aktiviteter, du kan lave med dine børn på en ferie i Nordjylland.