Aktiv ferie med børn

Børn har uendelige mængder krudt, der skal brændes af, og enhver børnefamilie vil kunne nikke genkendende til, at en ferie med børn skal indeholde aktiviteter, der kan holde børnene beskæftiget, hvis ikke de skal komme til at kede sig. Og I behøver ikke pakke kufferten og købe dyre flybilletter for at tage børnene med på en aktiv ferie sydpå. Der er nemlig masser af muligheder for både aktiv ferie med forlystelser, attraktioner og seværdigheder i Nordjylland.

undefined

 

Masser af naturoplevelser

Uanset om I er til sved på panden, afstressende vandreture eller spændingsfyldt action, så giver Nordjylland jer et væld af muligheder at vælge imellem.

Nordjylland byder på nogle af Danmarks bedste badestrande, og er din familie ægte vandhunde, er det oplagt at tage til Nordjylland på badeferie. Ud over hvide badestrande så langt øjet rækker, byder Nordjylland også på masser af naturskønne områder. Inviter familien med på vandretur eller cykeltur, og oplev en smuk natur i en god blanding af klitter, plantager og skovområder.

undefined

Ud over skønne vandreruter i Rold Skov, som er Danmarks største skov, kan I også prøve kræfter med flere forskellige mountainbikeruter. Her finder I bl.a. den ekstreme og krævende downhill-bane, som på trods af sin kun 450 meter lange strækning byder på en højdeforskel på 45 m. Der er naturligvis også ruter, hvor de mindste kan være med.

Der er også mulighed for at opleve en anderledes ferieform med familien, nemlig en kanoferie. Nordjylland byder på flere forskellige åer, og der er derfor mulighed for at opleve Nordjylland fra en anden side.

 

Uendelige muligheder

En ferie i Nordjylland bør også indeholde et besøg i Danmarks sjoveste sommerland, Fårup Sommerland, som byder på masser af sjove aktiviteter for hele familien. Og husk at afsætte rigeligt med tid til jeres Fårup-tur, hvis I skal prøve alle forlystelser – og også have tid til at prøve nogle af dem mere end én gang. Fårup Sommerland byder på masser af action og aktiviteter, som både giver sved på panden og får pulsen i vejret.

undefined

Er I mere til aktiviteter ude i naturen, er der også mulighed for at besøge nogle af de mange skovlegepladser, som er at finde flere forskellige steder i Nordjylland. Pak med fordel en picnickurv, så I kan nyde naturen, imens børnene slår sig løs på legepladsen.