Aktiv ferie i Nordjylland

Er du til aktive ferier, er Nordjylland den rette destination. Landsdelen byder på en bred vifte af sommerferieaktiviteter og fantastiske naturoplevelser, som lægger op til en lang række muligheder for at tage på en aktiv ferie, hvor du bruger kroppen rent fysisk og kobler fra mentalt.

Aktiv ferie

Så er du til vilde stier på MTB, skønne oplevelser på golfbanen, vandring langs kysten eller i skov og krat, fiskeri eller hesteridning - alle muligheder for at få en aktiv familieferie findes i skønne Nordjylland.

En aktiv ferie med MTB eventyr

Når programmet står på aktiv ferie, så er MTB en lækker aktivitet, hvor du får rørt dig samtidig med, at du kan se flot natur og nyde det dejligt solskinsvejr. Gennem de seneste år er der blevet anlagt mange forskellige sjove og (mere eller mindre) teknisk krævende MTB-stier i Nordjylland. Stierne er kategoriseret som henholdsvis sorte, røde eller grønne, hvor de sorte er de teknisk mest krævende, og de grønne er teknisk mindst krævende. Der er derfor oplagte muligheder for at tage på en aktiv ferie i Nordjylland, hvor du kan cykle på mountain. 

undefined

Der er anlagt en række MTB-spor i blandt andet Blokhus, Løkken, Slettestrand, Hals, Rold Skov, Skagen samt flere i skovområderne omkring Aalborg, så der er rig mulighed for at holde en aktiv ferie.

Så erdu til fart og spænding på to hjul - så er det bare med at spænde cykelhjelmen!

 

Golf i skønne naturomgivelser

Er er du til gold, er der også mange muligheder i Nordjylland for, at du kan tage på en aktiv ferie, hvor I kan gå golfbanenerne tynde. Nordjylland byder på et hav af golfbaner - næsten 30 steder i Nordjylland kan du svinge golfkøllen og nyde de fantastiske og velplejede golfbaner, samtidig får du også frisk luft og motion. Golf er en oplagt sommerferieaktivitet, og helt perfekt til dig, der vil holde en aktiv ferie.

Den dejlige nordjyske natur er med til at gøre golfoplevelsen unik - for uanset om du er til golfbaner langs kysten, i kuperet terræn eller i bynære områder, er der noget for dig.

Glem dog ikke det 19. hul - for rigtig mange af de nordjyske golfbaner byder også på gode kulinariske oplevelser, som kan give et velfortjent hvil efter mange timer på golfbanen.

 

Vandring langs kyst og skov

Vandring er en dejlig aktivitet, som alle kan være med til på den aktive ferie. Er du til vandring langs kysten, i skov og krat, på engen eller ved en dejlig skovsø - langs brede grusveje eller små snoede stier? Mulighederne for vandring i Nordjylland er uanede, og kun du bestemmer tempo, længde og rute.

Har du børn med, kan en hyggelig madpakke eller et indlagt stop ved en bålplads med mulighed for at bage snobrød klart anbefales.

undefined

Nogle af de største og flotteste naturområder i Nordjylland omfatter Rold Skov, Råbjerg Mile, Nationalpark Thy, Grenen, Rebild Bakker og Dronninglund Storskov - for ikke at forglemme de fantastiske muligheder der er for vandring langs Øst- og Vestkysten.

 

Fantastiske muligheder for fikseri

Finder du roen med fiskestang og snøre, er Nordjylland et sandt fiskeparadis. Regionen tilbyder alle typer af fiskeri - om du ønsker at fiske i havet, fjorde, søer eller åer - mulighederne er der for en aktiv ferie.

Uafhængig af om du foretrækker saltvands- eller ferskvandsfisk, er der mange muligheder for at fange de fisk, du er på jagt efter - havørreder, aborre, gedde, hornfisk - eller noget helt femte.

undefined

Vær opmærksom på at Skov- og Naturstyrelsen stiller en række fiskevande til rådighed for lystfiskere - nogle som frit fiskeri, andre som betalingsfiskeri.

 

Oplev Nordjylland på hesteryg

Frisk luft, naturoplevelser og familiehygge på fire ben? I Nordjylland findes der en lang række muligheder for at opleve naturen fra hesteryg, og det hyggeligt aktivitet for børnene, og det er en god mulighed for jer, der gerne vil på en aktiv ferie. 

For eksempel er ride-ruten i Nordvendsyssel Danmarks længste ride-rute. Ruten er 200 kilometer lang og går fra Hjørring til Frederikshavn, Hirtshals og videre til Skagen. Her rider man gennem skoven, det åbne landskab, i klitterne og på stranden.

undefined

Du kan medbringe din egen hest, eller leje en hest på time-, dags- eller ugebasis. For de allermindste findes der også mange steder, hvor man kan hygge sig med ponyridning.