Egern og Pindsvins Høstmarked

Oplev Egern og Pindsvins Høstmarked. Her oser det af efterårs-hygge med kulørte lamper, kæmpe halmkrans, blomster og pynt i alskens farver. Hyg jer ved bålet med snobrød, skumfiduser, popcorn eller nyd en varm kakao.

Rævens Gemmeleg

På Høstmarkedet finder du også Rævens Gemmeleg. En sjov skattejagt for de mindste hvor du kan vinde sæsonkort til 2018. Ræven har været på spil, og Egern har brug for din hjælp. Ræven har nemlig snuppet fem ting fra Egern og gemt dem i sin mørke hule. Så kig ned forbi Høstmarkedet og hjælp Egern med at finde bl.a sit løbehjul og legesværd.  

Men pas på! Ræven går rundt inde i hulen... 

Aktiviteter for hele familien

På Høstmarkedet har du også mulighed for at prøve en masse sjove aktiviteter. Udfordre din mor, søster, bedste ven eller morfar i et spil kryds og bolle, bowling eller kartoffelkast.