Lynet


I forlystelsesparkernes verden er der én grundlov: Det skal være vildere, hurtigere, højere. Hele tiden.

Dét lever vi op til i Fårup med bla. Lynet - en af Danmarks vildeste forlystelser. Her bliver du kastet af sted med en acceleration, der bringer dig fra 0 til 80 km/t på bare 2 sekunder. Det er ret vildt, og kun Formel 1-racerbiler kan følge med her.

Acceleration for kendte gadebiler 0-100 km/t:

Porsche 911 Turbo 3,9 sekunder
Ferrari F430 4,0 sekunder
Aston Martin Vanquish S 4,7 sekunder
Jaguar Super V8 5,3 sekunder

Lynet er i 2010 blevet kåret af Ramasjang Live til at være Danmarks bedste rutsjebane.
Klik i kolonnen til højre - hvis du vil se hvordan det gik til. De testede 9 forskelllige rutsjebaner i hele DK.

    

Turen i detaljer!

For første gang i Danmarks historie kan du prøve en tur, hvor den lynhurtige acceleration i starten af turen bruges til at komme rundt på en sjov rutsjebanetur med masser af spændende detaljer.

Værs'go at stige ombord i en af de meget åbne 6 personers vogne, der skal give jer en helt sensationel, ny oplevelse.

På 2 sekunder har du opnået tophastigheden på 80 km/t, og det første, der sker efter den lynhurtige acceleration, er, at du bliver sendt 20 meter over jorden og ned igen ad en rimelig stejl bakke - også kaldet en Top hat.

Så kommer den første kammelpukkel, hvor du vil opleve meget air time (dvs. at din krop løftes op fra sædet, så kun sikkerhedsbøjlerne holder dig fast), inden turen fortsætter videre ind i et sidelæns fald, der i fagsprog hedder et 180 graders twisted drop.

En ny kamelpukkel venter forude, før et specielt halvt loop, et Immelman Loop, efterfulgt af et langstrakt såkaldt proptrækker loop vender op og ned på det hele. Turens sidste element og prikken over i'et er en Helix - et meget skarpt sving.

Et festfyrværkeri af morskab, der byder på det ypperste i en rutsjebane.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det desværre ikke tilladt for handicappede, der ikke kan evakuere sig selv, at prøve denne forlystelse.

Prøv turen hjemmefra ved at afspille videoen nedenfor. Go' fornøjelse.

Ramasjang kårer Lynet i 2010

Efter at DR Ramasjang Live har testet 9 forskellige rutsjebaner i hele Danmark, kårede de Lynet til Danmarks bedste rutsjebane.
Klik her hvis du vil se på Ramasjangs website - hvordan det gik til

Se billeder:

Se billeder fra Lynet her

Lynet modtager en pris i 2008

Vennekredsen til det tyske magasin for forlystelsesparker: Kirmes har stemt FårupLynet til at være én af de 3 bedste nyheder i Europa i 2008.

Vennekredsen består af 600 medlemmer over hele Europa - og de har stemt på FårupLynet for den gode tur og den sjove acceleration. Den er også meget flot tematiseret, og så har den specielt udviklede vogne, V-formet, der giver alle en rigtig god oplevelse - uanset hvor man sidder. 

Fakta om Fårup Lynet:

Banens længde 540 m
Banens højeste punkt 20 m
Antal vogne 4
Personer pr. vogn 6
Kapacitet 960 personer/time
Hastighed 80 km/t
G-påvirkning v/accelerationen 4,5G
Accelerationstid 2 sekunder
Accelerationslængde 30 m
Hestekræfter 1020 HK

Sæsonkort

Køb sæsonkort til Danmarks Største Sommerland

Husk at du kan bytte din billet til et sæsonkort når du forlader parken. Du skal kun betale differencen mellem din billet og sæsonkortet.

Fårup Sommerland ● Pirupvejen 147 ● 9492 Blokhus Tlf.: 9888 1600 ● Email: info@faarupsommerland.dk

Du skal opgradere eller installere den seneste version af Adobe Flash Player

Hent den her!

Dette indhold vil blive erstattet med en Flash fil.