FAQ - ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får stillet angående sæsonarbejde i Fårup Sommerland.
 

Hvor gammel skal jeg være for at arbejde i Fårup Sommerland?
Som udgangspunkt skal du være fyldt 16 år, når du starter i Fårup Sommerland. Enkelte fylder dog først 16 i løbet af sæsonen. Ved attraktioner og i nogle områder er det lovmæssigt påkrævet at være 18 år for at varetage de nødvendige opgaver.
 
Kan jeg overnatte i nærheden af Fårup Sommerland?
Ja, Ribergaard Camping, der ligger tæt ved indgangen til Fårup Sommerland, tilbyder en favorabel pris til vores ansatte. Se www.ribergaard-camping.dk eller ring på tlf. 98 88 11 54 for nærmere information.
 
Hvordan kommer jeg på arbejde, hvis jeg bor langt væk?
Vores medarbejdere er gode til at aftale samkørsel fra især de større byer i området, men hvis du bliver afhængig af offentlig transport, er det vigtigt, at du på forhånd undersøger mulighederne. Det er dit eget ansvar, at du kan møde på arbejde til tiden.
 
Hvad er lønnen for sæsonansatte?
Lønnen er afhængig af dine arbejdsopgaver og om du er fyldt 18 år. Lønvilkårene er fastlagt i overenskomst med 3F Pandrup.
 
Hvornår kan jeg forvente at skulle arbejde?
I din ansøgning skal du angive, hvorvidt du har planlagt ferie med familie eller venner, hvornår du kan arbejde fra og til, samt om du er interesseret i weekendvagter før og efter sæsonen. Det forbedrer naturligvis dine chancer for at få et job, hvis du er åben for at arbejde i weekenderne i for- og eftersæsonen. Vores planlægning er afhængig af medarbejdernes fleksibilitet. Jf. vores åbningstider skal du forvente aften-, weekend- og helligdagsarbejde. Du kan finde din vagtplan på internettet i vores online system.
 
Hvor mange bliver der ansat hvert år?

Vi har brug for ca. 400 sæsonmedarbejdere hver sommer. Heraf vender omkring 300 tidligere ansatte tilbage, og derfor har vi brug for op mod 100 nye medarbejdere i alle aldersgrupper hver sæson.

Fårup Sommerland brochure

Tider & Priser

Find vores tider og priser her.

Nyhedsbrev


Name
Email
Afmeld nyhedsbrev
Med billeder Uden billeder

F?rup Sommerland ● Pirupvejen 147 ● 9492 Blokhus Tlf.: 9888 1600 ● Email: info@faarupsommerland.dk

Du skal opgradere eller installere den seneste version af Adobe Flash Player

Hent den her!

Dette indhold vil blive erstattet med en Flash fil.